Sådan kan du komme over din kreativitets-lavvande

Ikke at kunne komme over en kreativitets-lavvande, er noget vi har alle prøvet. Det kribler i fingrene, for at komme i gang med at lave noget. Man har den største lyst til at komme i gang med et eller andet.
Men man kan ikke. Uanset hvordan du sætter dig ved skrivebordet kan du dårligt sætte et stykke dobbeltklæbende tape fast på et karton. Din muse er væk. Du er uinspireret. 

At have mistet sin mojo er ikke rar for en kreativ sjæl, men der er masser af muligheder for at komme i gang.

Online muligheder, for at komme over din kreativitets-lavvande
  1.  Det siger næsten sig selv, men Pinterest er en fantastisk mulighed for at finde inspiration til dit næste projekt. I dette indlæg fortæller jeg lidt om, hvordan man kan bruge Pinterest til nærmest at tvinge sig selv i gang vha. Pomodoro teknikken.
    Inspirationen er stor på Pinterest, og du er næsten med garanti hurtigt i gang.
    Hvis du har brug for yderligere inspiration end fra din egen opslagstavle, er du velkommen til at kigge på min 🙂.
  2. Denne kommer nok heller ikke bag på dig. Youtube.
    Youtube er et ormehul af inspiration, efter min mening kun overgået af Pinterest (hvor man jo også kan finde Youtubevideoer 😉 ). Hvis dit lavvande er meget slemt, så gå efter de korte videoer, så du ikke har så meget at forholde dig til.
    Du har garanteret selv nogle favoritter du følger, og en god ide kan være, at gå tilbage i deres videoer, og finde nogle af de gamle, som indeholder gamle -og glemte- teknikker eller produkter.
    Nogle af mine favoritter er
    Jennifer McGuire Ink
    K Werner Design
    Susanne Rose Art
    Det er langt fra alle de kanaler jeg følger, og du kender dem måske allerede ;-).
    Husk, når du ser videoer, at lægge mærke til anbefalede videoer. Det er her du næsten bliver mest inspireret, da der kan være nye kanaler du ikke kendte :-).
  3.  Surf på online shops.
    Ok, jeg indrømmer at denne kan være dyr, og kan kræve at man tør at springe ud i tingene. Men det er faktisk ikke meningen, at du skal købe noget (hvis du altså kan lade være, haha).
    I scrap- og kortverden findes mange forskellige produkter. Nogle produkter findes i flere forskellige mærker. Og hvis vi skal være helt ærlige behøver man slet ikke så meget som man har.
    Finder man et produkt, der kunne se spændende ud, så søg på produktet på Youtube. Hvorfor? Måske kommer du i tanke om, du har noget, der næsten kan gøre det samme. Eller du bliver inspireret til at prøve et andet produkt af fra dine gemmer -det kan jo være, det virker lige så godt som det produkt du var faldet for.
    At shoppe kan naturligvis også være med til at få en til at komme over din kreativitets-lavvande ;-).
    Forskellige udfordringer
  4.  Udfordringsblogs. Jeg har tidligere fortalt hvordan jeg har været på udkig efter nye udfordringsblogs jeg kan følge. Netop denne form for udfordring kan være med til at sparke til inspirationen -måske fordi konkurrencegenet kommer op i os, når der er mulighed for et badge at sætte på bloggen :-D.
    På The Paper Crafting  online magasinet er der en god oversigt over forskellige udfordringsblogs.
  5.  Allièr dig med dine scrapveninder.
    Aftal med en veninde, at i hver finder et kort (eller laver en skitse). Og så bytter i over. Så det kort din veninde har fundet, skal du lade dig inspirere af, og hun af det du har fundet. I kan selv aftale reglerne mere klart. Måske må der ikke bruges stempler? Eller man må kun bruge èn farve i forskellige nuancer?
    Ja, jeg kan godt lide at udfordre mig selv :-).
  6. Timescrap. Denne hjemmelavet udfordring har jeg nævnt flere gange på bloggen, men den er altså også fantastisk! Ved at udfordre sig selv på denne måde  (1 time til et LO eller 30 minutter til et kort) tvinger du dig selv til at følge din første indskydelse, og tænker ikke så meget over hvad  du laver, men gør det bare. Ved at være i kreativiteten skubber du din perfektionsime væk, og den tvivl der var til stede, og skabte lavvandet forsvinder lige så stille.
    … og alt det andet
  7. Ryd op. Jeg ved det, det er det mest kedelige der findes!
    Men har du aldrig ryddet op i gamle sager, og endt med at se billeder fra moster Ruths fødselsdag i 1976 (og glemt alt om oprydningen :-D)? Jeg ved naturligvis ikke, om du har en moster Ruth, men meningen er vidst klar :-). Man finder stempler man havde glemt, dies som ikke har været brugt i flere år og et smukt designpapir, som vil passe  perfekt til Oldemors 100 års fødselsdag. Kan du se hvad jeg mener ;-)? Du glemmer hurtigt alt om oprydningen, og er fordybet i alle de fantastiske sager du har i dit lager. Og det ville jo være synd hvis det ikke kunne prøves af, ikke :-)?
  8. Gå dine ældste kort (eller LO’s) igennem, og udvælg et. Hvordan ville du lave det i dag? En anden opsætning? Andre farver eller teknikker? Du kan udfordre dig selv, ved at undersøge din egen udvikling fra start til hvor du befinder dig nu.
  9. Endnu en bevægelse tilbage til dine tidligere kreationer. Men ikke for at genskabe -men for at lade dig inspirere. Er der nogle teknikker, du ikke fik prøvet mere end den ene gang? Hvorfor gjorde du ikke det? Nogle sammensætninger af farver der fungerede ekstra godt? Starter det nogle inspirerende i dine tanker?
    Jeg har selv erfaret, at man bevæger sig i faser, og nogle gange ikke når at få alt afprøvet, inden man bevæger sig videre til den næste. Kast dig selv ind i en gammel fase, og mærk hvordan du måske ikke kun bliver inspireret, men også overvældet af minder :-).
  10.  Skitser. Når man ser en skitse sker det, at man kan se lige netop det stempel, som man købte for to måneder siden, men som man ikke har fået brugt endnu. Men det passer altså perfekt til den her skitse. Eller måske finder man en skitse der vil være perfekt til det kort du skulle lave til din kollegas jubilæum? Lige netop dette punkt vil let kunne sættes sammen med punkt 4 eller 5 :-).

Jeg håber jeg med dette indlæg har kunne inspirere dig til at komme over din kreativitets-lavvande :-).
Hvordan plejer du at komme i gang igen? Hvilke fif synes du hjælper bedst?

Indtil næste gang,  pas på jer selv
Maja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *