Kort fra Baseholderen

Jeg har tidligere talt om min baseholder, og hvad jeg bruger den til. Den er for mig lidt guld værd. Og når man så samtidig også skal tilbage til sit mojo, og derfor laver en masse baggrunde, ja, så bliver den også fyldt. Ikke mindst, fordi jeg jo også er så glad for at eksperimentere. Og eksperimenterne -dem er der en del af. Også nogen, som du endnu ikke har set her på bloggen. Simpelthen fordi, det ikke er lykkedes med det jeg ville -endnu ;-).

Men min baseholder er ikke bare fuld. Den er proppet! Derfor ville jeg finde et par baser frem, og bruge dem til, at lave et par kort i dag :-). I videoen går jeg alle baserne (jeg bladrer i hvert fald alle igennem) igennem, og kommenterer på nogle af dem. Nogle kan du måske kende, nogle tænker man måske også, at de bare skulle smides ud (GISP!).

Hvis jeg skal sige èn ting ved baseholderen, som ikke er god, er det, at jeg jo ikke ved, hvilke produkter jeg har brugt til at lave baggrunden. Jeg ved ikke hvilke farver, sværter, stempler osv. der er brugt, og kan derfor ikke fortælle det videre. Nogle af de baser der er i holderen er flere år gamle, og det er ikke engang sikkert, jeg stadig har produkterne. Derfor må jeg også gætte mig lidt frem, ved nogle af baggrundene.
Men… Selvom planen var 1-2 kort, endte jeg faktisk med at finde 3 baser frem.

Jeg tror nok, jeg siger det i videoen et par gange til baserne, men den her kaldte på en enhjørning! I forvejen elsker jeg jo enhjørninger, så det er ikke svært for mig, at vælge enhjørningerne til ;-).
baseholder
Basen er i sin tid sværtet med en sværte i lyse farver (Jeg gætter på Distress Oxide eller Distress Ink), inden der er stemplet nogle swirls på, og derefter varmeembosset med en clear holografisk embossingpulver.
Jeg farvelagde enhjørningen med Zigs, og gik over hele enhjørningen med min Clear Spectrum Noir. Hverken billedet eller videoen yder den retfærdighed. Det er super svært at fange glimmereffekten på kamera :-(.

baseholder
Jeg stemplede teksten fra samme Heffy Doodle sæt på et stykke hvid karton, og skar det så lige ud, som jeg kunne. Enhjørningen blev stanset ud, med den tilhørende die. Basen skar jeg ud, med I&O Rectangles fra Love2Stamp, men jeg vidste, der ville mangle noget.
Det er alt for ofte, jeg glemmer at bruge en mat til mine baser på kortene. Og hvad er bedre en glimmer, når nu der er en enhjørning :-)? Det jeg har brugt her, er en gammel rest af nogle mosgummiglimmerark. Den skar jeg ud med samme sæt dies fra Love2Stamp, men brugte dog dien gangen større. På den måde vidste jeg, at de ville passe perfekt i størrelsen :-).
baseholder
Da jeg ikke ønskede at “spilde” noget af glimmerarket, klippede jeg noget af midten ud. Jeg kunne ikke helt overskue det med, at bruge et par gange mindre die, så jeg klippede bare.
Jeg kom lidt lim rundt i kanten på glimmerarket, og satte basen med enhjørningen (der er sat på med 3D – tape) fast. Så satte jeg nogle 3D-puder fast i midten, hvor jeg jo havde klippet arket ud, og satte dobbeltklæbende tape rundt i kanten, inden jeg satte det fast på en kortbase.

Baseholder

Det næste kort var  der jo ikke så meget ved. Det var forholdsvist hurtigt overstået. Men det er jo også ok, når man måske kæmper lidt med, at være kreativ :-).
Jeg vidste jeg havde sættet fra Love2Stamp. Men jeg kunne bare ikke finde det! Det var som sunket i jorden! Så jeg blev faktisk i tvivl om, hvor vidt jeg nu også havde købt det. Så jeg måtte tage appen “Color My Life” i brug. Den app har reddet mig et par gange, i det man kan taste ind, hvad man har, og derfor let kan finde ting, farver, mærker, og andet. Aldrig mere farvekort med rundt til messerne, eller skulle kigge lister igennem på telefonen. Man kan nemlig nemt søge i appen, og bruge forskellige filtre. Jeg søgte derfor på stempler med et filter der hed “Love2Stamp” som manufactor. Og lige der var det. Nu har jeg jo ikke så meget plads, men havde jeg mere plads, kunne jeg også have skrevet hvor jeg havde stempelsættet. Hvilken kasse, eller hvilken hylde det stod på osv. Det er super smart :-)!

baseholder

Jeg stemplede teksten direkte på basen, og tænkte over, om den skulle varmeembosses også. Men jeg gad ikke, haha.

baseholder
Jeg farvelagde den dersens bobleting med zig, og satte den på med 3D. Jeg overvejede et kort øjeblik, også at klippe hullerne ud i tingesten, men jeg glemte det faktisk, inden jeg satte den fast. Jeg kunne måske godt have tilføjet lidt dots i det ene hjørne?  Men jeg syntes der skete rigeligt i baggrunden i forvejen, så jeg sprang over :-).

baseholder

Den sidste base brugte jeg lidt anderledes -jeg skar den nemlig op. Jeg brugte nogle strimmeldies fra Simpel And Basic, og forsøgte at sætte diesne lidt forskelligt, så de ikke lå så ens i farverne.
Med dette kort ønskede jeg at udfordre mig lidt mere. Jeg plejer sjældent at arbejde med sort, synes jeg -så nu skulle det være :-). Til at starte med, prøvede jeg det faktisk af, på en hvid kortbase, men det blev simpelthen for “fesent”. Men den sorte baggrund med de fantastisk fine farver og mønster, fungerer fantastisk sammen, synes jeg!

baseholder

Inden jeg begyndte at sætte strimlerne fast, stansede jeg det sorte stykke karton ud med de samme dies, som jeg brugte til det første kort, og stansede også et stykke kraftkarton ud. Og nej. Kraftkartonen passer måske ikke helt ind. Men det var det jeg havde, og helt slemt er det heller ikke.
Jeg tror det kunne have været fedt, med en ramme i samme farve og mønster som strimlerne :-). Sikke en masse nye ideer, man får nogle gange, når man kreativerer :-)! Dejligt!

baseholder
Teksten, der er fra Three Scoops, blev stemplet med embossingsværte, og varmeembosset med en hvid embossingpulver. Det sorte stykke karton blev sat på kraftkartonen med dobbeltklæbende tape, og strimlerne blev sat på skiftevis med 3D-tape og dobbeltklæbende tape, inden kraftkartonen blev sat på med 3D-tape. I videoen siger jeg, at det ville blive et forholdsvis clean and simple kort. Men jeg er da vidst ikke helt siker på, at det kan gå ind under den beskrivelse :-).

Linket til videoen? Den er lige her

Jeg blev forholdsvis tilfreds med kortene fra min baseholder i dag , og det var rart, at få ryddet lidt ud :-). Jeg fandt nogle baser i holderen, der faktisk “bare” skulle på en kortbase, så måske der kommer nogle flere kort derfra :-)?
Har du en baseholder?

Jeg brugte (foruden de ukendte materialer jeg brugte til baserne fra baseholderen):
Zigs
– 200 Sugared Almond
– 097 Pale Grey
– 049 Green Shadow
– 304 Aquamarine Blue
– 050 Yellow

Dies
– I&O Rectangles fra Love2Stamp
– Fluffy Puffy Unicorn fra Heffy Doodle
– SBD162 fra Simple and Basic

Stempler
– You Blow Me Away fra Love2Stamp
– Fluffy Puffy Unicorn fra Heffy Doodle
– Tillykke fra Three Scoops

Spectrum Noir Clear

 

Til næste gang,  pas på dig selv
Maja

 

2 kommentarer

  1. Endnu et skønt blogindlæg fra dig. I love it ❤️❤️. Og jeg må indrømme, 2 første kort er skønne, men det tredje… uhhh det har wow-effekt. Elsker når der er knald på farverne, og som du selv skriver, der hjælper den sorte baggrund gevaldigt. ❤️❤️❤️❤️🤩🤩🤩

    1. Author

      Tak søde<3.
      Er selv vild med enhjørningen, men der er jo også masser af glitter -og en enhjørning :-). Men det sidste kort kan også noget :-). Er vild med, at lave pynten på den måde, så bliver kortet også mere personligt :-).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *