Memory Lanes julekort

Memory Lanes julekort

På min vej ned ad min Memory Lane er vi nået et helt andet stop :-). Vi er ikke færdige med at se på kort, men vi er nået til Memory Lanes julekort :-).

Lad os starte med nogle af mine egne :-).
Det første kort er lavet med det første Magnolia stempel jeg købte! Juletræet (jo, det er et juletræ, haha det er bare lidt svært at se) er lavet med Flower Soft. Det blev jeg aldrig helt gode venner med, og jeg fandt et nyt hjem til det. Da jeg startede med at snuse til hele stempelverden, var Magnoliastemplerne utrolig populære. Det ser jo tit, at der er noget på højeste mode, for derefter at forsvinde lidt igen. De er ikke helt forsvundet, men jeg ser dem ikke så tit brugt i nogle af de grupper jeg er medlem af. Jeg bruger dem heller ikke mere, selvom jeg stadig synes de er super søde. 
Memory Lanes julekort Memory Lanes julekort

De to næste kort er lavet med udstansninger fra nogle ark fra Panduro. Passepartout kortene var købt, kan ikke huske hvor. Læg mærke til at jeg har tegnet rammerne rundt med glimmerlim :-).
Jeg kan huske, da jeg købte arkene med udstansninger -ikke kun fra Panduro, men også fra Søstrene Grenes, da de havde det. Især dem fra Panduro syntes jeg gav mine projekter det sidste lag af det fantastiske professionelle udtryk, som man nogle gange som ny, så ihærdigt jagter. Det er lang tid siden, jeg har brugt sådanne udstansninger, men hvis vi er helt ærlige, er udstansningerne fra dengang (som jeg i dag ikke kunne drømme om at bruge, da det ikke er min stil), ikke meget forskellige fra stempler med tilhørende dies :-).


Memory Lanes julekort Memory Lanes julekort

Det sidste kort er et spinkelt forsøg på et shakerkort. Juletræet, der er en guldsticker, kan jeg ikke huske hvor er fra. Ideen med shakerkort har jo eksisteret i mange år, og jeg ville så gerne prøve. Nej, jeg blev ikke helt tilfreds ;-). Palietterne var meget tunge, og egnede sig slet ikke til et shakerkort lavet med husholdningsfilm (jeg vidste ikke bedre, haha). Jeg har dog ikke helt givet op med shakerkort. Jeg har prøvet det et par gange efterfølgende, og skal helt sikkert også prøve det igen :-):

Memory Lanes julekort

Hjemmelavet til og fra kort

Selvom vi er på tur til Memory Lanes julekort, må jeg også vise, at mor ( ligesom mange andre, der også laver kort :-))selv laver til-og-fra hver jul. Disse havde vi liggende fra nogle forskellige jule (hedder det dèt i flertal?).
Hun er -ligesom mig- også glad for at bruge 3D-puder til at lime sine billeder på sine projekter. Hun laver gerne nogle forskellige hvert år, enten med et stempel, 3D-figur eller et glanbillede som “billede”. 
I de første mange år gemte jeg altid til og frakortene, men det er jeg stoppet med. Ikke fordi jeg ikke anerkender det arbejde der ligger i at lave sine egen til og framærker (det ved jeg jo selv;-)), men fordi man også er nødt til at begrænse alt det man gemmer. Og let’s face it… Som barn får man lidt flere gaver, end man gør som voksen, så det er ikke længere svært at huske hvem man får hvad af ;-). 

Memory Lanes julekort

Det eneste julekort jeg fandt fra min mor (i hvert fald i den øverste skuffe, jeg er ikke nået længere, haha). Mor har tidligere været meget glad, for at bruge glansbilleder i sine projekter. Tror stadig hun bruger dem nogle gange? Min mor og jeg bruger dog ikke så meget julekort til hinanden mere. Det er mere hvis gaven er en pengegave eller måske et gavekort. Som mor har gjort her, er det også en god ide, at sætte hilsnen på et tag, der kan komme ned i lommen. På den måde behøver man ikke bryde den flotte baggrundsfarve på kortet, og du har ikke arbejdet med at håbe at sætte det hvide papir nogenlunde lige på. 

Memory Lanes julekort Memory Lanes julekort

Julekort fra “fremmede”

Sidste år var jeg medlem af Pixel Trading Card Game. Man laver selv små “kunstværker” på computeren, alle målene på værket er forudbestemt. Derefter kan man bytte sig til dem man ikke har, indtil man har en hel samling af et værk. Et værk består af 10 små kort, og et “mastercard”, som man får når man har samlet alle 10 :-).  Man kan vinde nye (tilfældige) kort i forskellige udfordringer og konkurrencer. Tag et kig på siderne (engelsk), det er fantastisk fascinerende hvad de kan lave!
Nogle stykker af os i gruppen aftalte, at vi sendte julekort til hinanden. Desværre blev det det sidste jeg lavede i gruppen, da min computer brændte sammen, og jeg derfor mistede hele min samling, og alt hvad jeg selv havde lavet. Jeg overvejer dog at være med igen. Vi skal bare lige lidt længere i planlægningen og klargøringen til familieforøgelsen til december :-). Her er de kort jeg fik :-).

Memory Lanes julekort Memory Lanes julekort Memory Lanes julekort Memory Lanes julekort

Selvom det er en engelsktalende gruppe, er der nogle svenskere med. Jeg har desværre ikke et billede af det kort jeg lavede, men jeg kan huske, jeg stemplede “Glædelig jul” og embossede det. Nr. 2 kort fra venstre her, er også hjemmelavet. Hun sendte mig også et fødselsdagskort :-).
Hvis du har lyst og mod på det, så er det faktisk møghyggeligt, at sidde og fifle med pixelart. Og gruppen er meget rummende, og pigerne er så søde :-).

Jeg håber du nød Memory Lanes Julekort 🙂

Til vi ses næste gang, pas på dig selv
Maja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *