Kan der snart være flere gamle kort, tænker du måske? Ja da 
. Denne gang skal vi se på gamle fødselsdagskort på Memory Lane, fra min mor især.
At sende og modtage fødselsdagskort er jo desværre ikke lige så udbredt, som det har været tidligere. En af grundende kan naturligvis være den stigende porto, men den digitale tidsalder har i den grad jo også overhalet os, og mange benytter sig af emails eller især lykønskninger på Facebook.
At det er nemmere er naturligvis rigtigt, men det er altså ikke helt det samme.
Jeg har faktisk aldrig selv, været særlig god, til at huske fødselsdagskortenene. I det meste af mit liv, har det været fast rutine, at håbe på, bare èt af fødselsdagskortene var kommet dagen inden fødselsdagen, så der kunne ligge et klar på morgenbakken, når man blev vækket med morgenmad på den store dag.
Det er dog ikke en tradition (i hvert fald ikke den med kort på bakken ;-)) der består, og de sidste par år, har jeg ikke fået så mange kort. Bevares, jeg har heller ikke inviteret haha.
Men lad os dykke lidt ned i nogle fødselsdagskort på Memory Lane :-).
Grøn er min farve
Det første kort er et gammelt fødselsdagskort, med et billede af mig, mor har tyvstjålet (Det er sket før, haha). Man kan ikke se det på billedet, men jeg beundrer svigers sommerfuglebusk i haven :-). Grøn er min yndlingsfarve, og noget af det, jeg forsøger at lære børnene på arbejdet er “Man skal aldrig gå ned på glimmer!”. Min mor deler min forkærlighed for glimmer, og glemmer aldrig min yndlingsfarve ;-). På Mit gamle arbejde var der en pige, der citerede det hver gang jeg havde glimmerneglelak på haha. Og det har jeg tit ;-).
Det er lidt sjovt, for jeg kan huske, da vi købte det prikkede papir hun har brugt. Det var noget af det første vi købte, for maaaaange år siden, da vi begyndte at scrappe.
Teknikken med at rive papiret, og bagefter sværte kanten, har jeg også været rigtig glad for. Jeg bruger det for ikke så meget mere. Hold øje med bloggen, der kommer nemlig snart et helt indlæg om denne teknik :-).
Jeg prøver tit at udfordrer min mor i, at det er ok, at der kan være en bar plet på et kort. Hun bliver bange for, at kort kan se bart ud, hvis der en cm eller to uden pynt.
Det er der naturligvis heller ikke noget galt i ;-). At udfordre sig selv, og bevæge sig lidt uden for sin comfort zone, tror jeg kan være rigtig sundt. Jeg har dog ikke fået overbevist hende endnu, men det skal nok komme :-).
Jeg kan faktisk også godt huske, de brads hun har brug på båndende. Det brugte jeg også meget, men det er lang tid siden, jeg har gjort det. Det er dog noget, jeg har tænkt mig, snart at prøve af 😉
… og jeg elsker ugler
Endnu et fødselsdagskort fra mor. Med ugler. Dem er jeg jo besat af. Der er ikke rigtig noget grønt her i, men det er nu også meget rart :-).
Til gengæld er det et feminint kort, og jeg er også glad for de lidt mere feminine stilarter som shabby chic. Den der ugle er da ikke til at stå for!
Og så blev jeg pædagog :-). Kortet er også fra mor. Jeg er vild med den ugle hun har brugt her. Ja, jeg ved det, der er sneget sig noget andet end et fødselsdagskort ind på Memory Lane.
Jeg er vild med den simple farvekoordination mor har brugt her. At bruge den sorte farve som en kontrast til det grønne, og ikke tage andre farver med, virker helt fantastisk! Det vil jeg også prøve, at gøre noget mere i. Mor laver mange staffelikort.
Et fødselsdagskort fra min moster og mormor. De har ikke selv lavet det, og ved desværre ikke hvem det er. Læg mærke til farven :-). Min mormor (og også min moster) har altid klippet små tekster og billeder ud af ugeblade, og brugt dem inden i de kort de skal give. Normalt ville de faktisk også købe sig til nogle af de der humørfødselsdagskort man kan købe.
Jeg husker mange af de udklip fra jeg var barn. Jeg husker også, når jeg var alene på besøg hos min bedsteforældre, og min mormor havde fundet et perfekt citat til en fra familien til en fødsesldag. Hun var gerne lidt stolt :-). Og det var faktisk meget sjovt 🙂
Fødselsdagskort fra Sverige (eller, fra Tyskland, hun er bare Svensk) :-). Jeg talte om The Pixel Trading Card Game i mit sidste “Memory Lane” indlæg. Jeg blev temmelig overrasket, da kortet ankom, da det jo er temmelig tydeligt, at Inger og jeg delte flere hobbies end bare pixel art :-). Hun fortalte at dien er fra Lawn Fawn, og jeg er hooked på selv at anskaffe mig den :-).
Gemmer du også dine gamle fødselsdagskort?
Til vi ses næste gang, pas på dig selv
Maja