Det er lang tid siden, vi sidst sås. Men nu er jeg endelig lidt tilbage :-)!
Kender du det, at du lige pludselig kigger på noget af dine ting, og tænker “Gad vide, om man kan…”? Og så tænker du måske også, at der garanteret er nogen, der har prøvet det før. Men nu vil du altså prøve det af! Sådan fik jeg det, mens jeg kiggede nogle af min mors dies i gennem. Min mor elskede julen, og det kan man tydeligt se, i de dies og stempler, hun efterlod, da hun døde sidste år. Det føles helt mærkeligt at bruge det, men jeg ved også, at mor ikke ville ønske, det bare gik til spilde.
Nå, men tilbage til den die, jeg blev lidt inspireret af. Jeg er nemlig ikke så glad for julen. Det er der flere grunde til, faktisk (mors død er en af dem -hun døde 30 november), men for at hylde min mor, og hendes kærlighed til den magiske højtid, vil jeg i år forsøge, at fejre julen, og pynte godt og grundigt op. Og lave nogle flere julekort. Og i dag er det netop det første frivillige julekort jeg laver. 2/3 af de dies jeg brugte til kortet var fra mor.
Jeg havde en ide, med at stanse julekuglerne ud i to forskellige kartoner: En til vandbaseret farver og en til alkoholtuscher. Jeg nåede faktisk kun til alkoholtuscherne. Den opmærksomme læser husker måske, at jeg er gladest for at farvelægge med vand, og det er også rigtig nok. Det er i hvert fald det, jeg nyder mest, og nok også der mine kompetencer er størst. Men nogle gange skal man jo også udfordre sig selv. Og da det kun var ren og skær farvelægning, og ikke så meget “skyggearbejde” blev det tuscherne.

For at komme i gang med kortet stansede jeg først den hvide baggrund ud med rammedien fra Three Scoops. Ved at gøre det først vidste jeg, hvor jeg skulle placere dien, for at få det udtryk jeg ledte efter. Tænkte jeg. Det glemte jeg bare, at jeg havde tænkt, for jeg gik her direkte videre til næste skridt.
På det her tidspunkt i processen, var det faktisk meningen, der skulle være flere kort stadig. Ikke kun de to, som jeg oprindeligt havde i tankerne, men faktisk flere. Men de ideer kunne mit hoved slet ikke samarbejde med, haha. Derfor blev det et kompromis :-). Derfor vidste jeg også, at jeg gerne ville have lidt glimmerpapir som en mat på kortet, for der er da næsten ikke noget, der skriger “jul” mere, end glimmer, er der? Jeg skulle så bare finde det rigtige. Jeg faldt over noget, der også var fra mor (hun kunne heller ikke få nok glimmer), i både en meget, meget mørk blålilla og guld. Den mørke syntes jeg blev for mørk, så jeg stansede den guld farvede ud med en større rammedie, end den første jeg brugte.

Og nu begyndte det at volde mig lidt udfordringer. Ikke fordi det var svært, men fordi jeg har svært ved at koncentrere mig, og det skulle jeg her. For at spare lidt på glimmerkartonen skulle jeg regne ud hvor meget, man kunne se, når juledien var stanset ud. Den havde jeg nemlig glemt at stanse ud, og af en eller anden grund, tænkte jeg ikke på at gøre det inden jeg begyndte at skære i guldkartonen. Jeg brugte to størrelser mindre, end det hvide karton, til at sanse ud i midten af guldet. Dien blev sat lidt til den ene side, så kortet ville kunne få et lidt CAS agtigt udtryk (så langt tænkte jeg dog, haha).
Og så stansede jeg julekugledien (fra Yvonne Creations) ud, og farvelagde den med det samme, med de to mest julede farver jeg har. Jeg tog et lille stykke med en farve ad gangen, og gik så over den med blenderen. Det havde jeg sikkert ikke behøvet, men jeg har det sådan lidt “regelrytteragtigt”, så når der er en blender, skal den også bruges-. Den hjalp dog de steder, hvor jeg kom til at blande den grønne og den røde lidt sammen.
Men udfordringerne var ikke slut endnu. Ved at jeg havde stanset noget ud fra guldstykket, ville der var et par mm forskel i i højden under udstansningen af julekuglerne. Og det ønskede jeg ikke. Derfor stansede jeg et hvidt stykke karton i samme størrelse som udstansningen i guldet., og limede den fast bag på det hvide stykke. Jeg satte den dobbeltklæbende tape så langt ude mod kanten, som jeg overhovedet kunne, og tænkte faktisk slet ikke på, at man kunne se den igennem udstansningen.

Bogbinderlim brugte jeg bag på udstansningen af julekuglerne, og sørgede for, at jeg ramte præcis ned i det udstansede stykke på det vide stykke, så det kun til at ligge helt plant. Og her kom vi til min originale idè Der skulle have siddet et stykke akvarelkarton, der var farvelagt med Gelatos, og den, der var farvelagt med alkoholtuscher, skulle over på akvarelstykket. To kort næsten i et :-). For at fjerne den klistrede del af den synlige tape, brugte jeg lidt babypudder, som jeg plejer at bruge, inden jeg varmeembosser.
Og så skulle det sættes fast på guldstykket…
Det alene blev en hel ting for sig! For om jeg kunne ramme?! Alligevel fik jeg det på en eller anden måde sat nogenlunde rigtigt. For helt lige blev et ikke, men det er nu også ok :-).
Jeg skar skyggen fra dien fra Roxy Stamps ud med det samme guldkarton, og prøvede mig lidt frem, om teksten skulle være med sort eller hvid karton. Jeg endte med den hvide. Hvis jeg havde brugt den mørke blålilla tror jeg måske den sorte havde været pænere :-). begge udstansningerne satte jeg fast nederst, men syntes stadig der manglede noget, for at der kom lidt stabilitet til kortet. Derfor fandt jeg lidt dots frem fra Love2Stamp, som næsten havde den samme farve, som tuschen jeg havde brugt, og satte dem øverst i venstre hjørne.
Effekten med at bruge udstansningerne sådan, har jeg ikke selv prøvet før, men sikke mange muligheder det åbner op for! Det kommer jeg helt sikkert til at prøve igen, og jeg har et par ideer, til flere julekort lavet på samme måde, tror jeg :-).
Har du prøvet teknikken før? Er du gået i gang med julekortene?
Du har i dag, hvis du har læst med til nu, fået et lille indblik i et ekstremt forvirret og stresset sind, som håber det hele snart vender igen.
Til vi ses næste gang, pas på dig selv
Maja
Ting brugt:
- Dies:
– God jul med skygge fra Roxy Stamps
– Traditionel Christmas -Christmas Decoration fra Yvonne Creations
– TSCD0035 (rammedie) fra Three Scoops - Markers
– Grasp Alkohol Marker (købt i Bilka) i farverne:
11 Carmine og 50 Forrest Green (og 0 Colourless Blender) - Andet
– Glitterkarton af Ukendt fabrikat
– Dots Mix 27 fra Love2Stamp
