Det har længe været en favorit hos mig. Men alligevel også lidt frygtet, for er det ikke besværligt? Næ, egentlig ikke. I dag viser jeg dig nogle af de første shakerkort jeg lavede. De blev lavet i forbindelse med, jeg søgte ind på Liveteamet hos Scrap-, inspiration og Hygge på Faacebook :-). Der nåede jeg at være i over et år, så det er gamle kort, du får at se i deg :-).
Jeg er vild med den effekt det giver, når det er ord der står for shakerdelen! Bogstaverne, der er fra Design5 blev sat fast med lidt af min “altmuligtape”, inden jeg satte Benny på arbejde :-). Det var heldigt, jeg ikke skulle bruge det samme bogstav flere gange, så det var forholdsvist let :-).
Inden jeg skulle i gang med shakerdelen, stemplede jeg teksten nederst i det ene hjørne. Normalt stempler jeg teksterne til sidst, eller i hvert fald senere i processen, men her ville det ikke give mening, da der jo kom 3D-tape bagpå, og det derfor ville besværliggøre stemplingen :-):
Bagefter satte jeg acetaten fast bagpå med en lille smule bogbinderlim, og da det var tørt, satte jeg dobbeltklæbende 3D-tape fast rundt i kanten af kortet. Og dermed havde jeg sat “grobunden” for shakereffekten.

Jeg fandt shakermixen frem, og kom på i midten af kortbasen. På den måde kunne jeg nemmere se, om jeg ramte rigtigt med bogstaverne :-). Jeg havde i forvejen delt ind i sektioner, så shakermixen blev ved “deres ord”, og derfor ikke ville blive væk i de store stykker uden vindue.
Det er nogle af de første shakerkort jeg har lavet, og derfor kan der sagtens være nemmere måder at gøre det på. Det er den måde der, i hvert fald ind til videre, fungerer bedst for mig :-).

Efter kortet var sat fast på kortbassen, fik det lidt dots for lidt ekstra pynt :-).

Det er svært at få shakereffekten med på et billede :-(, men man kan sagtens skimte mixen. Og ja, bogstaverne blev stanset ud skævt, selvom jeg syntes de sad lige :-). Men det er ok.
Skulle jeg lave dette kort igen, ville jeg nok gøre lidt mere ud af pynten. Ingen tvivl om, det nok kunne gå som et clean and simpel, men jeg synes faktisk det er lidt… tomt? Min mor ville grine ad mig, hvis hun læste med her (måske gør hun fra sit eget sted?), for jeg drillede hende altid med, at det var ok, der var “bare pletter” på et kort.

Det næste shakerkort var en ide, jeg længe har haft. Og jeg syntes, at det var en fantastisk mulighed, at lave det nu, når jeg skulle sende nogle billeder af kort ind til gruppeadministratorene :-).
Jeg startede med at sværte et hvidt stykke karton med Catherine Pooler sværter, og mens de tørrede helt, stemplede jeg teksten fra Gummiapen, og heat embossede med clear holographic fra Wow!.
Det lidt abstrakte sværtede kort var nu helt tørt og jeg kørte kartonen igennem Benny med Intricate Lace fra Sizzix mange gange!

SeriØST! Hvordan kan de fantastisk smukke blondedies drille SÅ meget? Der var hele tiden et stykke der ikke var stanset helt ud, og jeg prøvede med ekstra stykker papir eller karton flere gange. Jeg kan faktisk ikke huske, om jeg endte med at klippe eller skære noget af det ud. Gjorde jeg det, er det langt fra første gang.
Har du et godt tip til, hvordan man kan sikre, det hele bliver stanset ud? Eller må man bare leve med det?

Jeg er vild med den effekt, hvor hele kortet får shakereffekten på den måde. Og hvis det ikke var pga. de der “drilledies” lavede jeg også flere af dem.
Inden det hele blev sat helt fast, tegnede jeg en ramme hele vejen rundt om det udstansede med Spectrum Noir i farven Soft Jade.

Det sidste shakerkort er ganske simpelt og traditionelt. Ligefor, det måske også er lidt clean and simple.
Jeg brugte stempelsættet Misses Pets Sweet Table fra StudioLight, og stemplede kagerne med min Versafin Clair, inden jeg farvelagde med Zigs. Milkshaken (eller er det en is?) Stemplede jeg med min embosingsværte, og varmeebossede med Gold Tinsel fra Ranger.
Derefter blev den også farvelagt med mine zigs.
Effekten ved at varmeembosse, inden der farvelægges med vand, er noget jeg er glad for, og har også brugt det før. Det giver så fin et delikat udtryk, og kan være med til at “lysne” det hele lidt. “Bare Fordi”-stemplet, fra Three Scoops blev blot stemplet på med Versafine Clair.

Det er, desværre, tydeligt at se, at det er et af de første shakerkort jeg lavede. Jeg havde nemlig ikke så meget shakermix endnu. Og derfor kunne jeg ikke farvekombinere så godt. Det er faktisk også det eneste, jeg er lidt ked af, ved kortet. Der er et stort misk-mask af farver. De små figurer synes jeg er så søde, så kunne ikke finde ud af, kun at holde mig til pailletter haha. Der er heldigvis kommet flere til siden, og min samling af shakermix skal bestemt vokse. Der er kommet mange forskellige slags på markedet :-).
Stemplerne blev udstanset med de tilhørende dies, og limet på med bogbinderlim.
Er du lige så glad for shakerkort, som jeg er?
Ting brugt:
- Stempler
– Misses Pets Sweet Table fra StudioLight
– Three Scoops (Bare Fordi)
– Gummiapan (You Light Up My Day) - Dies
– Misses Pets Sweet Table fra StudioLight
– Intricate Lace fra Sizzix
– Small Alphabet fra Design5
– TSCD0015 (Rammedien til brug i vinduet i det sidste kort) fra Three Scoops - Sværter
– Sweet Sixteen fra Catherine Pooler
– It’s a Girl fra Catherine Pooler
– Mint to Be fra Catherine Pooler - Embossingpulver
– Gold Tinsel fra Ranger
– Clear Holo Sparkle fra WOW! - Zigs
– 083 Lilac
-081 Light Violet
– 052 Bright Yellow
– 072 Beige
– 031 Cobalt Blue
– 026 Light Pink
– 062 Dark Brown
– 097 Pale Grey
– 999 Blender - Spectrum Noir Sparkle
– Soft Jade - Micro Beads
– Grass fra Finnabair
– Blush fra Finnabair - Paillet m.m.
– Godt og Blandet fra Love2Stamp
– Three Scoops
– Steel Sparkle, Sparkle Shakers fra Cosmic Shimmer
– Enamel Dots Mix 3 fra Love2 Stamp
Til vi ses næste gang, pas på dig selv
Maja
