Kort fra SAM 2021

Puha… SAM 2021 er vel overstået, forrige weekend. Og jeg trængte! Det tror jeg nu der var flere der gjorde, efter landet har været lukket ned så længe. Nu sidder jeg her, er snotforkølet (testet negativ ;-)), og tænkte jeg ville vise de tre kort frem, som jeg fik lavet på SAM 2021.
Der har været stille på bloggen -eller forholdsvis stille- i længere tid her. Det har været svært for mig, at vende tilbage til jobbet, efter Emils død sidste år, og efter jeg kom op i fuldtid igen fra maj måned, har det været endnu sværere at få mig til at hænge sammen. Alt har handlet om, at fungere på jobbet og bearbejde sorgen, hvilket så har taget alt mit overskud. Og nu er jeg sygemeldt med stress. Bl.a. pga. min egen komplekse sorgreaktion. Så det var rart at komme afsted, og få noget inspiration, og mærke en lidt af den glæde til det kreative, som jeg ved er der, selvom jeg har svært ved at mærke det.

Og jeg brugte mange penge :-D! Jeg fik bl.a. købt en ny taske, så der er plads til lidt mere, når jeg skal afsted. Der blev også købt en masse nye stempler og lidt dies, og de første stempler har allerede været i brug, mere om det i et senere indlæg :-).

Det første kort er også lavet med en nyerhvervelse, nemlig det søde stempel og diesæt fra Studio Light. Den kanin er simpelthen ikke til at stå for!
SAM 2021

Det var faktisk en impulsstart af kortet, da jeg blev klar over, det var den søde kanin, der skulle være en del af kortet. Jeg havde også købt en ny Nellie Snellen Stamping Buddy, og havde derfor noget bobleplast. Det skal man aldrig smide ud! Jeg dyppede plasten i to forskellige farver Distress Oxides, og “stemplede” lidt tilfældigt på kortet. Mens det tørrede helt, stemplede jeg kaninen og isen, og farvede dem derefter med mine Zigs. Og mens de tørrede, kom Bennie på arbejde med at skære basen ud med Double Stitch fra Crea-Nest-lies.

Jeg syntes dig stadig der manglede et eller andet, så jeg fandt et af mine gamle små sæt fra Marianne Design frem. Det er faktisk et meget sødt lille sæt, men det er alt for sjældent, jeg får det brugt. Her syntes jeg guirlanden passede fantastisk ind, sammen med teksten :-).

SAM 2021

Kaninen er sat på med 3D-puder, inden det hele er sat fast på et kort.

På det næste kort, har jeg brugt en die, jeg faktisk havde glemt jeg havde. Jeg fandt den for nogle uger siden, da jeg gik mine dies og stempler igennem for at se, om jeg kunne finde lysten og overskuddet til at lave noget. Men jeg glemte den igen. Så da jeg skulle pakke til SAM 2021, og derfor gik alt igennem igen, fandt jeg dien, og vidste at dèn måtte jeg lave noget med :-).

SAM 2021

Dien, der er fra Sizzix, er sådan en “baggrundsdie” (når der er noget der hedder et baggrundsstempel, må der jo også være noget der hedder en baggrundsdie :-D). Jeg sværtede et stykke karton med Oxides, sprøjtede lidt vand på, og lod det tørre, inden jeg lagde dien over, og lod Bennie klare sin opgave. Og her gik det op for mig. Faktisk var der to ting der gik op for mig, men den første var, at jeg havde lavet den fejl, at bruge et stykke karton der var mindre end dien. Det betød, at der ikke rigtig var nogen ramme om det, ligesom det faktisk var meningen. Her kunne jeg vælge, at lave det om, eller fortsætte. Jeg gad ikke lave det om. Og her blev jeg så helt klar over den anden ting, jeg nævnte før. Jeg var nødt til at købe sådan en børste til at få de små dele ud af dies! Min mor tilbød godt nok, at sidde med en nål og prikke ud, men det kunne jeg jo ikke bruge til noget, haha! Så inden jeg fortsatte, gik jeg op og købte mig sådan èn, og fik klaret opgaven i løbet af ingen tid :-).

SAM 2021

Derefter klippede jeg lidt af hjørnerne, og satte det fast på et stykke kvistkarton. Der var stadig lidt ud over kanterne, så det klippede jeg også af. Jeg havde allerede fundet stemplet fra Gittes eget design frem, og jeg havde en ide om, at jeg ville embosse den ene del af stemplet. Det gik dog hurtigt op for mig, krævede lidt mere tankevirksomhed end jeg for tiden kan præstere, så i stedet delte jeg den færdig stemplede tekst over. Det krævede et par forsøg, at skære så præcist som det skulle, men det lykkedes alligevel :-). Efter jeg satte basen fast på et kort, gav jeg det ene stykke af tekststemplet tre dutter med Nuvo Drops :-).

SAM 2021

Dagens sidste (færdiglavede) kort lavede jeg ved et tilfælde. Jeg skulle hjælpe min mor med noget, men hun var ikke helt klar. Derfor gik jeg i gang her. Jeg har tidligere brugt denne teknik, men det er lang tid siden, så hvorfor ikke se, hvad man kunne få ud af det? Jeg kom nogle små dutter af Nuvo Drops øverst på kartonen, mens det lå med den lange led mod mig. Jeg tog en akrylblok, og “trak” dutterne ned mod kanten af kartonen. Og det var faktisk ikke meningen, at der skulle gøres mere, men der var stadig noget af dropsne tilbage på blokken, så jeg gjorde det igen, Jeg vendte bare kartonen om, så jeg trak den fra den modsatte side.

SAM 2021

Og man kan faktisk også se det, når man ser på kortet, at der er mere farve i starten af begge sidder af kortet. Jeg syntes selv, at det kaldte  på de søde enhjørninger fra Heffy Doodle, så dem tog jeg frem, og farvelagde med Zigs, og var så klar til at hjælpe mor, mens de tørrede.  Da jeg havde hjulpet min mor, kom Bennie på arbejde igen, med stempelsættets tilhørende dies, inden jeg stemplede teksten nederst på kortet, hvor der stadig var noget hvidt, inden jeg satte enhjørningerne og skyerne (der ikke var farvet) fast med 3D-puder.

SAM 2021

Der blev faktisk også startet på et 4 kort, men det måtte vente med at blive lavet færdigt, da SAM 2021 jo desværre også skulle ende, og der skulle pakkes sammen. Lige nu ligger det lidt i spænd, da det buler lidt ;-). Men det kort må du vente med at se til en anden gang -når jeg har lavet det færdigt. Og måske har prøvet teknikken af, på et par kort mere.

Hvad fik du lavet til SAM 2021? Jeg ville gerne se, hvad du har lavet. Hvis du har lyst til at vise mig det, kan du tagge mig på bloggens Instagram. Købte du noget, og har du fået brugt det endnu?

Ting brugt:
  • Dies
    – Double Stitch fra Crea-Nest-Lies
    – Coffee Bunny fra Studio Light
    – 664181 fra Sizzix
  • Stempler
    – Let’s Party fra Marianne Design
    – Coffee Bunny fra Studio Light
    – Gittes Eget Design
    – Fluffy Poffy Unicorn fra Heffy Doodle
  • Oxides
    – Twisted Citron
    – Pickled Raspberry
    – Kitsch Flamingo
    – Mowed Lawn
    – Broken China
  • Zigs
    – 045 Pale Green
    – 026 Light Pink
    – 071 Natural Beige
    – 091 Light Grey
    – 092 Blue Grey
    – 073 Vanilla
    – 069 Blush
    – 999 Blender
    – 072 Beige
    – 806 Pale Violet
  • Drops
    – Sweet Lilac fra Nuvo (Crystal)
    – Plum Pudding fra Nuvo (Crystal)
    – Ripened Pumpkin fra Nuvo (Crystal)
    – Caribbean Ocean fra Nuvo (Crystal)

 

Til vi ses næste gang, pas på dig selv
Maja

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *