Vidste du, at bloggen her også har en Facebookside? Der sker ganske vidst ikke så meget lige nu, men der har, inden stressen ramte mig, været en live. Og planen er, at der kommer mange flere :-D!
Liven er dog ikke at finde længere, da samtalerne blev af privat karakter mellem min mor og jeg selv.
Men du skal da ikke snydes for, at se de kort, der blev til under liven :-).
Da jeg gik i gang vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg ville lave. Det eneste jeg var klar over var, at jeg ville bruge stencils. Så langt så godt. Stencils og embossingfoldere er noget jeg er vild med at arbejde med, da de ofte laver kortene selv, uden jeg skal lave så meget. Det kan nogle gange være en rar måde, at koble fra på :-).

Jeg vidste med det samme, jeg så denne stencil, at jeg bare MÅTTE eje den! Jeg har stadig flere ideer til kort, hvor jeg bruger denne, så den bliver helt sikkert vist igen her på bloggen.
Jeg lagde kartonen på min Tim Holtz Media Mat, og lagde stencilen ovenpå. Derefter satte jeg stencilen fast med min “englehud”, som jeg også bruger, når jeg diecutter. På den måde skulle jeg kun sørge for, at kartone ikke flyttede sig. Så tog jeg mine Distress Oxides, og startede først med den ene farve. Jeg brugte min favoritsvampe, der ligner en børste, og lagde farverne lidt tilfældigt på. Ved at tænke på trekanter giver fordelingen af farverne en form for balance. Og hvad mener jeg så med trekanter?
Jo, hvis du altid tænker på, at der skal være tre af hver ting. Ikke nødvendigvis lige ved siden af hinanden, men “bare” så det danner en form for trekant, så kan man hjælpe til, at balancen træder frem. Man kan naturligvis også bruge det modsat

Når jeg farver i stencils, farver jeg sjældent det hele ud. Ved at gøre det, synes jeg det giver et meget mere spændende udtryk, og på den måde bliver hvert kort også helt unikt :-). Den effekt opnår man bedst ved at tage meget lidt farve på svampen og lige så stille og forsigtigt bygge farven op. Man kan altid lægge til -men ikke trække fra. Sådan opnår man også de meget næsten gennemsigtige overgange, man kan se her i et nærbillede:

Baggrunden blev stanset ud med Double Stitched på Bennie, inden det blev sat fast på en hvid kortbase.
Teksten er sat på et stykke karton jeg selv klippede lidt til. Det er varme embosset, for at teksten stod lidt mere frem. Det er som vanligt sat fast med 3D-puder. Da teksten var sat på, syntes jeg stadig der manglede noget, og det fik nogle Nuvo Drops.
Det næste kort har jeg LÆNGE haft lyst til at lave! Ideen med, at glimmeret fylder, men at kortet stadig er simpelt og lidt “afdæmpet”, er jeg vild med. Desværre har det været svært for mig, at opnå denne effekt tidligere.
Stencillen, der er fra Stampers Anonymous, synes jeg fungerer super godt med den effekt jeg talte om tidligere i dette indlæg. Modsat sidste gang, hvor jeg prøvede glimmer af, brugte jeg ikke Bonding Powder.

I en live på Facebook fra en anden Scrapside, så jeg nemlig et gel medium omtalt. Nemlig Tacky When Dry fra The Crafter’s Workshop. Og dèt hjalp! Efter at have smurt gelen igennem stencilen, og det var tørt, gned jeg glimmeret på. Jeg forsøgte, at gøre farveovergangene så flydende som muligt, så det ikke så så “stift” ud. Uden brug af stencils, tror jeg ikke, jeg havde kunne få denne effekt frem.
Mens gelen tørrede embossede jeg den fantastisk søde enhjørning fra Heffy Doodle med Gold Tinsel, og farvelagde den med mine Zigs.

Teksten fra samme sæt som enhjørningen blev stemplet direkte på på basen, efter glimmeret var gnedet helt ind. Enhjørningen blev sat på med 3D-puder.
Der er meget hvid plads tilbage på kortet, men der sker så meget med glimmeret, at jeg ikke synes det gør noget -tværtimod. Nogle gange synes jeg, at der kommer alt på meget for kortene, og øjnene bliver forvirret, for hvor skal de kigge hen, for at få helheden? Derfor kan jeg godt lide at udfordre mig selv nogle gange, hvor jeg kommer endnu mindre på, end jeg plejer. Og netop her kan stencils være med til at hjælpe. Netop fordi de har mønster i sig selv. Her er glimmeret naturligvis også med til at gøre sit ;-).

Ting Brugt:
- Oxides
– Victorian Velvet
– Broken China
– Twisted Citron - Embossing Pulver
– Gold Tinsel fra Ranger
– Clear Hologram Sparkle fra Wow! - Glitter
– Cherry Red (Sparkle Sharkers) fra Cosmic Shimmer
– Gold Flame fra (Sparkle Sharkers) Cosmic Shimmer - Stencils
– Dotfade Layering Stencil fra Stampers Anonymous
– Lines And Bubbles fra Nellie Snellen - Stempler
– Fluffy Poffy Unicorn fra Heffy Doodle
– Happymade - Dies
– Fluffy Poffy Unicorn fra Heffy Doodle
– Double Stitch fra Crea-Nest-Lies - Zigs
– 026 Light Pink
– 091 Light Grey
– 083 Lilac
– 049 Pale Green
– 999 Blender - Gel Medium
– Tacky When Dry fra Crafter’s Workshop - Wink of Stella
– Clear - Drops
– Rosewater (Nuvo Jewel)
Har du noget i dit “stash” du bare måtte eje? Arbejder du med glimmer? Hvordan har du det med, der ikke er meget pynt på kortene?
Til næste gang, pas på dig selv
Maja
