Sværteteknikker

Når man bruger sværte til sine projekter, kan man med fordel bruge forskellige sværteteknikker og værktøjer til at opnå det ønskede resultat.

Nogle værktøjer er nemmere at arbejde med end andre, og måske det viser sig, at det du troede var det bedste, fordi andre anbefalede dig det, ikke er det bedste for dig. Jeg ved fx. at mange sværger til Ranger Ink Blending tool, men jeg har aldrig brudt mig om at arbejde med den. Jeg føler ikke, jeg har den store kontrol over den, da man automatisk holder langt væk fra det stykke, der sværter. Det betød, dengang jeg stadig havde det, at der kom nogle triste hårde linjer på projektet, der hvor der ellers skulle være en smuk blending. Det gør der ikke for andre, måske. Men mig og blending toolet blev altså aldrig gode venner.

I årenes løb har jeg bøde brugt makeup- og rengøringssvampe, men er nu endt med en anden slags makeupsvamp. Nemlig dem, der ligner en hårbørste. Picket Fence er kommet med deres egne varianter af dem, men mine er dog bare en billig variant fra Normal. Og de fungerer perfekt til mine sværteteknikker, og til hvor meget kontrol jeg føler jeg har brug for at have, når jeg sværter.

Da håndtaget er langt, har jeg også mulighed for at øve den lidt lettere hånd når jeg skal sværte, men også at have fuld kontrol, og holde lidt længere nede -nogle gange direkte på børstehovedet. Sidstnævnte sker dog sjældent. Og modsat blending toolet ser jeg ingen hårde linjer, når jeg bruger denne svamp.

Men da der findes så mange forskellige værktøjer til sværteteknikker, besluttede jeg mig for at undersøge, hvordan de forskellige virker, og hvad der måske ellers kunne give mening for mig at bruge. Jeg kan jo, desværre, kun bruge dem, som jeg har. Som allerede afsløret, har jeg ikke længerer Ink Blending Tool fra Ranger, og den ene er ikke et “scrap mærke”. Ønsker du at se afprøvningen af de forskellige værktøjer, findes der skam også en video 🙂 (ingen voiceover denne gang, optaget “direkte” med tale ;-)).

Sværteteknikker

Øverst på karton: Her har jeg sværtet med en almindelig makeupsvamp. En af de trekantede slags. Det gode ved disse svampe er, at de  har flere sidder, og man derfor ikke behøver mange forskellige slags, til flere farver. Til gengæld oplevede jeg tit, at de også tørrede ud, imellem brug. Derfor skulle jeg alligevel ud og investere i nye, og derfor blev det hurtigt dyrt alligvel.
Her kan man se, at svampen er god til at fordele farven, og farvemætheden er stor. Jeg syntes ikke, den blendede farven ud så godt, desværre.
Nederst på karton: Rengøringssvamp, der er klippet i stykker. Dette er en billig løsning, som pænt kan gå an i kreativ sparehverdag. Desværre kan man se, at den ikke er så god til at fordele farven, og det er ligeledes tydeligt, at svampen har en helt anden struktur. Dette kan man naturligvis også bruge til sin fordel, og benytte sig af det til at projekt. Det gik en smule nemmere med at blødgøre kanten af farven (ud mod midten af kortet). Kanten af kartonen fik en meget farve, hvilket både kan være godt og skidt, at efter projekt og den effekt man ønsker.

Sværteteknikker
Det var for mig første gang jeg prøvede børsten fra Nuvo. Rent blending mæsigt må jeg indrømme jeg ikke er imponeret, men måske børsten ikke er beregnet til at påføre sværte? Jeg syntes den var fin til at fordele farven, selvom der også kom lidt struktur frem, ligesom med rengøringsvampen. Af en eller anden grund gik det nemmere med den grønne farve end den røde. Jeg er ikke sikker på, jeg kommer til at bruge denne børste så tit.

Sværteteknikker

På dette stykke har jeg brugt en af de makeupbørster der ligner lidt en hårbørste. Dem Picket Fence også har nogle af. Og bortset fra, at farven bliver fordelt som en drøm, er det også nemmere at blende med den. Makeupsvampen gav også meget farve, og det gør denne også.

 

Udover de forskellige værktøjer man kan bruge til sine sværteteknikker, kan man naturligvis også “bare” bruge sine sværter. Det kommer dog samtidig også lidt an på, hvilken effekt man ønsker, eller hvilket udtryk du ønsker kortet skal have. Ved de foregående eksempler har jeg haft papiret liggende på underlaget, mens jeg har sværtet. Har man det derimod i hånden, kan man få et helt andet kort ud af det.

Sværteteknikker
Her har jeg brugt sværten direkte fra “bøtten” på kortet. Jeg har vinklet karton og sværte på en sådan måde at der lige præcis kom  sværte ind på kartonen også. Dette kan give kortet en lidt mere rustik effekt. Ved at bruge sværten direkte, kan man også give kanten en meget, meget tynd streg af sværte. Dette er tydeligere i videoen, men man kan se lidt af effekten nederst i det højre hjørne.
Dette stykke kom op i min baseholder.

Sværteteknikker

Her har jeg brugt svampe, til at sværte kanterne. Jeg har ligesom før holdt kartonen i  hånden, og først sværtet med Old Paper, før derefter et sværte kun kanten med Frayed Burlap. Øverst har jeg brugt rengøringsvampen, og nederst har jeg brugt makeupsvampen.

Link til videoen finder du her 😉.

Hvad er dit foretrukne værktøj når du skal sværte? Bruger du overhovedet sværte på dine projekter? Bruger du hjemmelavet værktøjer i din hobby?

Til næste gang, pas på dig selv
Maja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *