Jeg har scrappet et billede med mor i Sverige

Så skete det. Jeg har scrappet! Det sker jo desværre ikke så tit, og jeg ved, at mange længe har arbejdet for, at de gamle 30×30 LO’s kunne komme lidt frem igen. Og det hjælper jeg med i dag :-).
Jeg har faktisk mange flere billeder, der kun venter på akkurat det mest perfekte designerpapir.
Men jeg synes faktisk, det er svært, at finde det perfekte papir! For sæt nu, man ødelægger papiret, inden man er kommet rigtig i gang? Det ville jo være en skandale! Og samtidig kan jeg godt mærke, at der der sket virkelig meget inden for scrapbooking. Jeg føler mig lidt “tabt”, når man ser alle de smukke kreationer, der er rundt omkring. Måske er det fordi, jeg ikke selv er helt tilbage endnu, at jeg ikke rigtig kan overskue så mange forskellige trin og alt for meget arbejde i LO’s. Men så må det jo trænes op :-).

Ligesom ved mit sidste kort måtte jeg ty til en skitse. Dem er der heldigvis mange af :-). Men syntes det var svært at finde en, til kun et billede.
Jeg endte dog vidst nok med, at følge mine egne tanker lidt alligevel, men skitsen gjorde stadig det den skulle :-).
Skitsen jeg fandt, var april skitsen fra Scrapbook.com. Dejlig lige til, men stadig til at arbejde med :-).

 

I mit hoved havde jeg den her ide med, at jeg selv ville lave blomster til LO’et. Det er 100 år siden, jeg har gjort det sidst, og det var faktisk meget sjovt, at sidde med. Vanen tro lavede jeg alt for mange, og kunne slet ikke finde ud af, at begrænse mig, haha.
scrappet
Efter jeg havde stanset blomsterne, der er fra Studio Light ud, brugte jeg Distress Oxide og Catherine Pooler til at farvelægge dem let. Jeg kom lidt sværte ud på glaspladen, sprøjtede lidt vand på, og brugte lige så stille min vandpensel, til at blende farven ud fra midten, og ud mod kanterne. Jeg har desværre ingen billeder, af de færdige blomster. Som du kan se, blev de nemlig ikke brugt, da jeg ikke syntes de passede ind alligevel. Og jeg har gjort noget, som især min kæreste nok synes, jeg skal gøre noget oftere: Jeg smed dem ud! Efter nøje at have farvelagt dem, og arbejdet med dem, så kronbladende buede og det hele.
Og her vil mange måske sige “Spild af tid!”. Men nej, det synes jeg faktisk ikke. Der var nemlig en følelse af flow, mens jeg sad og arbejde med dem. Jeg kunne se, hvordan de ligeså stille blev formet, fra at være et ligegyldigt stykke hvidt karton, til at være en lille blomst. Den følelse – hvor man ser noget blive til, på den måde -den elsker jeg! Så selvom jeg nød “vejen derhen” Synes jeg altså ikke endestationen var noget særligt. Og hvorfor blive der, når man kan finde en ny vej?
Måske jeg prøver igen, på et andet tidspunkt, og bruger dem på et kort i stedet :-).

Jeg var så heldig, at få gavekort til Gavlhuset i julegave, og en af de ting, så jeg købte, var Sweet Rosette dien fra Simple and Basic. Den var sjov, at lege med!  Selvom jeg måtte søge lidt på hvordan man skulle samle den, haha. Jeg troede jeg kunne gennemskue det uden, men det måtte jeg erkende, at jeg ikke kunne. Det er jo også helt ok :-).
Det ene papir jeg brugte (det største rektangulære designerpapir) er også en nyanskaffelse for gavekortene. Det var første gang i flere ÅR jeg har købt papir! Og det var ikke det eneste papir jeg købte;-). Designpapiret går igen på rosetten og cirklen oven på. Det sorte stykke designpapir er fra mor, og det samme er glitterpapiret.

 

Scrappet

Efter at have fundet papiret, og fundet farverne, jeg ville male blomsterne med, lavede jeg den store cirkel. Jeg havde ikke nogen die, der var stor nok, og var for doven, til at rejse mig, og gå de 20 skridt ud i køkkenet efter en tallerken. Så jeg greb en af de store ruller dobbeltklæbende 3-d tape, og tegnede rundt. Selvom den ikke var perfekt rund, var det nemt nok lige at rette til selv, så godt som jeg  nu kunne. Noget af det ville også blive skjult af designpapiret alligevel :-)Nogle gange gælder det om, at springe over, hvor gærdet er lavest. Så skar jeg de firkantede stykker ud, og ridsede kanten let på det lyse stykke designpapir. Derefter sværtede jeg kanten med Gathered Twigs, og lod den tørre.

Scrappet
Jeg havde en ide om, at glimmerhjertet, der er en die jeg arvede fra mor, sammen med rosetten skulle være en del af en cluster sammen med en masse sisal. Det købte jeg nemlig også. Og er du da tosset, hvor det sviner! Men jeg elsker den effekt det kan give. Alligevel syntes jeg dog ikke, at jeg kunne få det til at passe ind her. Det så helt forkert ud med blomsterne forneden. Og her besluttede jeg, at jeg ville prøve at lave to rosetter, og se hvordan det evt. ville se ud.
De to rosetter blev lavet i to størrelser, og den lyse blev ligeledes sværtet let i kanten med samme sværte, inden begge rosetter fik cirkler på i matchende papir. Cirklerne er stanset med I&O fra Love2Stamp.

Og det var faktisk lidt besværligt… Det glimmerpapir fra mor, havde nemlig klister bagpå. Monstersmart, da man så ikke skal bruge meget lim selv… Men ikke monstersmart, når man skærer hjertet ud, som noget af det første, og hele tiden skulle passe på, hvor man lagde sin arm eller tingene, haha. Jeg var hele tiden nødt til, at flytte det hjerte rundt, og give det en ny plads, haha. Det lykkedes mig dog ikke at ødelægge noget ;-).

scrappet
Det var meningen at der skulle have stået “MOR”, med de store glimmerbogstaver, og så et mindre “i Sverige” nedenunder med små bogstaver udstanset i sort. Men det så helt forkert ud!  I stedet syntes jeg der blev så tomt, så besluttede mig for at gøre noget, jeg sjældent gør: Lave journaling. Jeg synes de brede banner dies fra Three Scoops passede fint til det formål, og stansede skyggen til banneret ud med det samme lyse designpapir fra før.

Inden jeg satte det hele sammen, sværtede jeg det hvide karton i kanten med først Juniper Mist fra Catherine Pooler. Her sørgede jeg for, at kommer lidt ind hist og pist, så det ikke var så “rent”. Jeg brugte en ituklippet rengøringssvamp :-).
Bagefter tog jeg Gathered Twigs igen, og ved at bruge sværten direkte på kanten, sværtede jeg lidt på også. Det var meningen, det kun lige skulle være på kanten, men jeg kom til at ramme lidt ind et sted. Så fejlen “rettede” jeg, ved at gøre det bevidst andre steder også, for det så da egentlig meget godt ud :-).

scrappet

Til sidst blev cirklen sat på med 3D-tape, det store firkantede designpapir ovenpå med dobbeltklæbende tape. Billedet blev også sat fast med dobbeltklæbende tape, og det sorte designpapir blev sat fast med 3D-tape.
Journalingstykket blev sat fast med både bogbinderlim og 3D-tape, så det sad fast på det meste af dets flade. Rosetterne blev sat fast med bogbinderlim.

 

Jeg blev helt tilfreds med LO’et, og synes den blå farve var så smuk til mor, og glimmerpapiret, og Juniper Mist passede helt perfekt til :-).
Får du lavet nogen LO’s`?

Ting brugt:

  • Dies
    – MD0132 To hjerter fra Dixi Craft
    – TSC0053 Brede Bannere fra Three Scoops
    – 3D Flowers Stencil SL92 fra Studio Light
    – Sweet Rosette SBD359 fra Simple And Basic
    – Small Alphabet fra Design 5
    – I&O Circles fra Love2Stamp
  • Sværter
    – Distress Oxide i Gathered Twigs
    – Catherine Pooler Miniink i Juniper Mist

Til næste gang, pas på dig selv

Maja

1 kommentar

  1. Sikke et skønt LO. Og rejsen dertil, du skriver det så godt. Det er sjovt at læse, hvilke tanker, der ligger bag processen. Vildt at du kunne smide ud, så langt er jeg slet ikke kommet endnu, tværtimod, jeg gemmer selv de mindste rester, hvis jeg har en dies der passer. ❤️❤️ og nej, jeg får ikke lavet LOs, men håber at komme i gang med minialbums i stedet for.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *