Nogle gange kan en kedelig onsdag blive sjovere, når man kan mødes over sin hobby sammen med andre. Det var lige hvad der skete for et par uger siden, og her kan du se nogle kort fra en Timescrap :-).
Min mor og jeg deler jo vores hobby med scrap og kort, men bor desværre langt fra hinanden. Derfor er Skype en fast del af vores rutine. Vi aftalte at mødes på skype, og tage en omgang Timescrap.
Nu var problemet bare, hvad vi skulle lave. Mit billedestash er virkelig lavt, da det er flere år siden, jeg har fået fremkaldt billeder, så jeg foreslog kort. Det var mor heldigvis med på :-). Men hvilke regler skulle vi sætte for hinanden?
Det er jo meningen, det skal være en udfordring, så at vælge noget man ved den anden trives godt med? Nixen, haha!
Mor troede hun fik mig, ved at sige jeg ikke måtte bruge nogle former for spray. Hun tænkte åbenbart ikke over, at det faktisk ikke er så tit, jeg bruger dem. Så hun måtte regulere lidt.
Og dèt gjorde hun! Jeg måtte nemlig heller ikke bruge embossingpulver! GISP! Og hvad værre var: Jeg skulle bruge bånd! Jeg har ikke brugt bånd i flere år (lige på nær scrapper’s floss)! Jeg synes ganske enkelt ikke, at det passer så godt til noget af det jeg laver.

Da man til kortudfordringen i timescrap kun har 30 minutter, var det vigtigt jeg ikke gik i gang med det helt store projekt med ex. en masse udstansninger eller farvelægning. Til SAM er der mange gode demoer og make ‘n takes. Og på en demo for noget tid siden, fik vi vist Nuvo Stone drops, og en teknik, hvor man nærmest trak dropsne hen ad papiret. Jeg kunne huske, at hun lagde to stykker papir sammen og gjorde det, og man derfor fik to kortbaggrunde på en gang. Så hvorfor ikke lave to kort, ganske ens, men i to forskellige kartonfarver?

Det kan være lidt svært at se, men kvistkarton egner sig vidst ikke til denne teknik, men jeg jeg gjorde det vidst helt forkert. Det hvide karton tog lidt af kvistkartonen med op, da jeg løftede dem fra hinanden, men effekten er der stadig :-).
Jeg skyndte mig at lægge kvistkartonen til side (og det hvide også), for at det kunne nå at tørre lidt.
Imens arbejde jeg på tekststemplet. Stemplet er fra Gitte’s eget Design, og er stemplet med min vanlige sorte, Memento Tuxedo Black. Jeg lavede naturligvis to, og stansede dem bagefter ud med double Stitch dieen.

Det sværeste var, at finde et bånd, der passede til det hele. Dèt var virkelig udfordrende! Ingen af de bånd der var i den meget støvede båndtasken, syntes at passe. Den der passede bedst, blev klippet til, og sat rundt om udstansningen med tekststemplet.
Bagefter gik jeg i gang med at stanse kortet ud. Jeg synes nemlig det giver en fed effekt med den der stitched kant :-). Det var kvistkartonen der stod for tur først, og selvom jeg godt havde det på fornemmelsen, måtte jeg indrømme, at dropsne simpelthen ikke var tørre nok på det tidspunkt. Det blev rigtig nok udstanset, uden at gå for meget i stykker, men det kan anes. Så derfor er det kun kvistpapiret der er blevet udstanset, man må jo også lære lidt af sine fejl ;-).

Til slut blev stykkerne med tekststemplet sat fast med 3D-puder, inden det fik de tre små sorte perler af Nuvo drops.
Jeg kan godt lide, at lege med den effekt det giver, når man laver ens kort, men hvor det er forskellig farvet karton der bruges. Udtrykket bliver helt anderledes :-).
Ting brugt til kort fra Timescrap:
- Stempel fra Gitte’s eget Design
- Crea-Nest-Lies XXL; Double Stitch
Nuvo drops
- Vintage Drops; Black Board
- Stone Drops i farverne
– Boulder Grey
– Gold Rush
– Plum Slate
Og hvordan jeg udfordrede mor, spørger du, måske? Tja. Hun skulle bruge strimler af design papir og måtte ikke bruge bånd eller blomster.

Det klarede hun fint :-).
Jeg tænker allerede over den næste udfordring ;-). Måske skal vi lifte hinandens kort næste gang? Og lave det med et tvist af vores egne stile? Det kunne også være en god udfordring. Eller måske er der noget andet, mor skal bruge, eller ikke bruge?
Hvordan havde du løst opgaverne? Ville du have været udfordret? Hvilken ting ville du gå i panik over ikke at måtte bruge?
Til næste gang, pas godt på dig selv
Maja
