Kort med Gelli Plates

Som nævnt i det første indlæg om Gelli Plates, kan det være en temmelig afstressende måde, at lave nye, anderledes baggrunde. Kort med Gelli Plates kan derfor være en forholdsvis nem måde, at lave nogle kort der kan se ud af meget, uden at kræve alverden :-).
Og jeg lovede at I måtte se noget af det, jeg lavede af de tryk der blev lavet i løbet af den weekend mor var her, og kreativere :-).

Kort med Gelli plates

Dette første kort, er jeg vild med effekten i! Den lidt rustikke baggrund, med embossingfolderen med en scene :-). Jeg elsker jo embossingfoldere, så at prøve det af med et tryk fra Gelli platen var næsten oplagt. Man kunne måske have sværtet embossingen lidt. Men det gjorde jeg ikke. Jeg lod baggrunden gøre sit :-). Jeg ved så heller ikke, om sværten overhovedet ville have bundet fast?
Stemplet, der er heat embosset med Hot Chocolate fra Nuvo, er fra HappyMade’s Simple and Basic serie.

Kort med Gelli plates

 

Man går aldrig galt i byen med sommerfugle

Hvem elsker ikke sommerfugle? Disse er fra Gummiapan, og er stemplet med Memento Tuxedo Black. Aftrykket blev ikke så tydeligt, nej, men det synes jeg slet ikke gør noget, når baggrunden er så rustik :-). Jeg kan jo godt selv lide det lidt “uperfekte”. Dette kan være med til at understrege arbejdet man har været i gang med, mens man lavede kortet.
Glimmer embossingen (som var knapt så sjovt at arbejde med på de her baggrunde!) giver en helt anden kontrast til kortet. Stemplet er Gitte’s Eget Design fra Hobbyboden :-).

Kort med Gelli plates

Her kan man tydeligt se, hvordan glimmer embossingen drillede mig. Men igen synes jeg ikke det gør det store :-). Ærgerligt, måske, effekten er der stadig, og er stadig fantastisk fed!

Kort med Gelli plates

Jeg har jo mange flere aftryk i min baseholder (også nogen der slet ikke er skåret til endnu), så mon ikke der kommer flere kort med Gelli Plates med tiden?
Gelli Plates kan ikke kun bruges til baggrunde til dine kort, men måske også til bogmærker eller til dine LO’s :-).
Har du arbejdet med Gelli Plates i dine kort eller LO’s? Hvordan bruger du dem?

Til vi ses næste gang, pas på dig selv
Maja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *