Da jeg lavede kortene fra indlægget, om mine gamle favoritter, var der meget farve tilbage. Det tænkte jeg, at man ligeså godt kunne bruge til noget :-). Det var tid til, at finde teknikken smooshing med Gelatos frem :-).
Når man arbejder med Oxides, eller andre vandfarver direkte på Glass Matten, er der tit et spild af farve, da man har en tendens til at bruge farven, til det man skal, og så tørre resten væk. Det er her smooshing teknikken kan være behjælpelig :-).

Selve smooshing teknikken er såre simpel, men det kan alligevel være svært, at få lige præcis det udtryk frem, man ønsker. Der er flere måder at arbejde med smooshing på, og der kommer senere et indlæg her på bloggen, hvor jeg eksperimentere med de forskellige metoder ;-). I dag arbejdede jeg med den metode, hvor man dypper akvarelpapiret direkte ned farverne. De var jo allerede blandet op med vand. Ønskede jeg, at farven blev mere fremtrædende, eller at der bare skulle farve på mere af papiret, gentog jeg processen, med at vende papiret ned i de våde Gelatos.
Jeg kan godt lide det sarte udtryk det giver, når farverne er blandet op med vand, og på den måde laver sin baggrund. Den effekt det giver, når man ikke nødvendigvis kender resultatet, har så mange muligheder i sig. På denne måde kan baggrundene ændres i det uendelige!

De første to kort i dag, der er lavet med smooshing og Gelatos, er lavet på samme måde, med samme stempler og det hele. Kun farverne er lidt anderledes, da der også er brugt lidt af Metallic Mint i det andet kort.
Stemplet, der er fra Alternew er farvelagt med mine Zigs og som vanligt sat fast med 3D-puder.
Ved bevidst at tage valget om, hvilken lim man bruger til at sætte sin pynt fast på kortet, kan man være med til at at danne de fokuspunkter man ønsker. Man kan derfor også finde det rette udtryk frem i kortet. Det kan være meget sjovt at lege med de forskellige effekter de kan give, alt efter hvad du fremhæver. Derfor er tekststemplet i dag sat på med dobbeltklæbende tape, da jeg ønskede at blomsten skulle have det første fokus frem for teksten. Til sidst fik kartonen med tekstemplet tre små drops Nuvo i Grey Mist.
Ulempen ved at sætte tekststempler fast direkte med dobbeltklæbende tape kan være, at kortet måske kommer til at virke for “fladt”.

Det sidste kort viser meget godt, hvor forskellige kort man kan få, ved at bruge smooshing med Gelatos (aller andre vandfarver). Udtrykket er meget mere sart og enkelt. Cupcake stemplet fra Gummiapan har jeg åbenbart stadig svært med at sætte lige på, men jeg øver mig stadig. Motivet er også malet med Zigs, og sat på med 3D-puder. Modsat de første 2 kort, er tekststemplet stemplet direkte på akvarelpapiret, og baggrunden fik nogle små clusters af Nuvo drops i Key Lime. Det er sjovt, at det ikke giver den samme effekt, når man sætter stemplet fast som de to første kort, og når man stempler direkte på basen. Her synes jeg ikke det virker lige så “fladt”…
Bortset fra, at man bruger mere af sine produkter til noget produktivt, er man på denne måde også mere produktiv selv. Man laver jo faktisk flere baggrunde på èn gang ;-). Det kan godt være, man ikke laver alle kort færdige på èn gang. Måske har du også en baseholder? Baggrundene fra smooshing med Gelatos egner sig også fortræffeligt, til at lave klar til en dag, hvor man bare har brug for en hurtig baggrund, for at lave et kort. Arbejder du også nogle gange med at lave flere baggrunde på èn gang?
Det sarte udtryk der kommer frem, skriger næsten efter noget glimmer langs kanterne! Forestil dig nogle fantastisk smukke feminine, og simple, kort der kan komme ud af det! Jeg ville elske, at se, hvis der var nogen, der besluttede sig for at prøve det af :-)!
Ting brugt
- Stempler
-Build A Flower: Anemone Coronaria (Altenew)
–Gummiapan
–Three Scoops - Gelatos (Faber Castell)
-Grape
-Orange Soda
-Mango
-Metallic Mint
-Gold Champagne
-Bubblegum
-Iced Chai
-Black Cherry
-Metallic Grape
-Cinnamon
-Passion Fruit - Dies
-Build A Flower: Anemone Coronaria (Altenew)
-Gummiapan - Zigs
-999 Blender
-070 Orange
-060 Brown
-041 Light Green
-092 Blue Grey
-045 Pale Green
-072 Beige - Drops (Begge fra Novo)
-Grey Mist, Jewel
-Key Lime, Jewel
Til næste gang, pas på dig selv
Maja
