Godt nytår! Jeg håber du havde en god aften, og kom godt ind i det nye år :-).
For et par uger siden, skrev jeg om Scrapbooking.com, og de gratis kurser, der ligger derinde. I det samme kursus, fik jeg lavet disse kort, hvor jeg brugte hjemmefarvet modelling paste.
Denne teknik er langt fra ny! Jeg så den faktisk allerede for flere år siden, men jeg kom aldrig rigtig i gang med det der modelling paste, og slet ikke det hjemmefarvet modelling paste, så da jeg så det blive brugt i kurset med Gelatos, måtte jeg prøve det af :-).
Kurserne der inde ligger der længe, så man kan sagtens nå at tage dem, også senere ;-).
Nu er jeg jo i det hele taget glad for mixed media projekter, så at arbejde med stencils, og få lidt beskidte fingre passer mig helt fint :-). Så jeg glædede mig faktisk til, at komme i gang med det.

Kortene var hurtigt sat sammen og lavet. Så man kan sagtens lave dem i løbet af ingen tid. Det er helt klart tørretiden der tager længst tid, så med lidt planlægning kan man sagtens lave dem samtidig med, at man har ang i andre kort der skal tørre.
Jeg skar meget forsigtigt lidt af Gelatoen ud på min Glass Matt (i to forskellige farver), og blandede det med modelling pasten. Derefter startede jeg med den ene farve gennem stencilen, og derefter den anden. Jeg sørgede for at blande farverne en smule, så der ikke var så skarpe kanter.

Det er, som du kan se, de samme farver jeg har brugt til begge kort. Det var jo et eller andet sted lidt af et eksperiment, så havde ikke lyst til at gå i gang med det helt store, hvis det ikke rigtig fungerede for mig. Men det syntes jeg det gjorde, så får nok prøvet det af igen, på et senere tidspunkt.
Kort nr. to med min hjemmefarvet modelling paste har et andet udtryk end det første. Her var jeg ikke ligeså påpasselig, om pasten kom helt igennem hele stencilen. Selv kan jeg godt lide, når det ikke er så “rent” et udtryk, når man bruger stencils på den måde. At det ligesom kan se ud som om, at det var meningen at det måske ser lidt sjusket ud. Men lige netop det lidt sjuskede udtryk, kan jeg til tider godt lide.

Mens baserne tørrede, gjorde jeg teksterne klar. Det første blev stemplet med Distress Oxide i Seedless Preserve, og det andet med min sorte Memento. Det er sjovt at se, hvor forskellige de blev, efter kortene var lavet færdige :-). Teksterne blev stanset ud på Bennie, hvorefter de fik en omgang i kanten med Turboglitter fra Giotto.
Da baserne var tørre, tog jeg lidt af den ene farve Gelato ud på min Glass Mat, og kom lidt Vand på, og kørte derefter kanterne igennem, så der kom lidt ramme omkring baserne. At give dem denne form for ramme, kan være med tila t kortet synes mere færdigt. De blev begge sat på ed 3D-puder, to forskellige steder. Det gjorde jeg for at man kunne se den fantastiske, effekt den andet kort havde.
Ting brugt:
- Gelatos
– Mango
– Grape
– Orange Soda - Stencil
– Diamond Border (Dylusions) - Dies
– Tags 2 (Nellie’s Choice) - Stempler
– Gitte’s Eget Design (Hobbyboden) - Turboglitter (Giotto)
- Distress Oxide
– Seedless Preserve
Har du arbejdet med hjemmefarvet modellingpaste?
Til næste gang, pas på dig selv
Maja
