Find tilbage til dit mojo

Godt nytår! Og godt at se dig igen :-). Det er lang tid siden, der skete noget herinde på bloggen. Selvom min mojo har været der lidt, har det alligevel været på lavblus. Jeg har ikke lavet særlig meget, for at være ærlig. Eller… Jeg er jo kommet med på et Live Team på Facebook, og jeg forsøger også, at filme nogle flere videoer til bloggens YouTubekanal.
Og i dag ser du netop en af disse videoer. For min mojo har stort set været væk de sidste par måneder. Jeg mistede min mor i november, og den faste læser af bloggen, eller dem der kender mig fra forskellige crops ved, at min mor og jeg delte interessen for kort og scrapbooking. Så det er hårdt at komme i gang igen, for jeg vil så gerne vise hende det jeg laver, eller spørge hvad hun har fået lavet.

Så for at komme i gang, fik jeg lyst til at lave disse små simple farverige kort.  Baggrundene er i dag sværtet med Cathrine Pooler sværter, men du kan bruge lige netop de sværter du har lyst til, blot de kan blendes :-).

Og mens jeg fandt tingene frem til at filme videoen skete det… Jeg fandt stemplet fra SAM. Det var det første jeg tænkte på. Men så “faldt” jeg også over det andet stempel fra Three Scoops. Og så var der jo to kort. Så kørte min kreative hjerne lidt ned ad en afkørselsrampe. For kunne man måske varmeembosse, eller ville det se skørt ud, når der ikke skulle være andet på?
Og havde jeg  måske en die jeg kunne bruge, i stedet for et stempel? Og her fik jeg et behageligt chok. For selvom jeg ikke synes jeg fungerer så godt kreativt lige nu, så KAN jeg jo godt stadig, hvis jeg bare tvinger mig lidt i gang :-), og jeg kunne næsten mærke min mojo vokse :-D!
Og ved du hvad? Der kommer flere “Find dit mojo igen”-kort ;-). Jeg har nemlig allerede flere ideer :-).

Alle baggrundene er skåret ud med dies fra Love2Stamp, og de blev skåret ud inden jeg gik i gang med at sværte.

Alle kortene er ligeledes lavet ved samme fremgangsmåde:
Jeg sværtede først med den lyse farve inde i midten af kortet, og blendede mig ved ud ad. Direkte modsat end jeg plejer. og bagefter med den mørkere ude fra og ind. På den måde kunne jeg bedre få farverne til at arbejde sammen. Og det var en rar følelse, bare at se, baggrunden blive til, kun ved hjælp af en blending brush og sværte.

Efter alle baserne var sværtet, gik jeg i gang med at stemple. “Hurra” stemplet fra Three Scoops blev stemplet med Versafine Clair i Nocturne på den ene base, og med Versafine Embossing sværte på den anden.

Mojo

Jeg brugte naturligvis først en masse mormorpulver, så teksten ville stå mere skrapt frem, og der ikke ville være embossingpulver over det hele.
I stedet for at bruge en sort, eller i hvert fald bare en mørk embossingpulver, som jeg normalt gør, når jeg embosser tekster, valgte jeg at bruge Orange  Tinsel fra Ranger.

Mojo

Det var jo også lidt det, der var meningen med kortene: at bruge en masse farver, også for at få humøret lidt op :-). Og dèt kunne den embossing også! Den embossingpulver, i kombinationen af de farver sværte, kan virkelig noget! Man kan ikke se det på videoen (det ser jo næsten ud til, at være ren magi, haha), men jeg bruger altså varmepistolen uden for kameraet ;-).

Stemplet fra SAM og Three Scoops, fik også lov til at få sin helt egen baggrund. Jeg synes tit, der kan komme lidt helligdage, når man stempler så store stempler.  Heldigvis er det jo til at rede med en stempel buddy -eller som jeg også gør, når jeg har prøvet flere gange: Lappe helligdagene med min trofaste sorte Stabilopen :-). Dette trick virker naturligvis bedst, hvis helligdagene ikke er så store ;-).

Mojo

Det sidste kort ville jeg pynte med udstansninger af Tillykkedien fra Love2Stamp. Men jeg ønskede den blev lidt ophævet, nærmest 3D. Derfor havde jeg udstanset flere, og limede dem herefter sammen, så de fyldte lidt mere i højden :-).

Mojo

Man kunne sagtens have toppet det med noget Glossy Accents, eller noget glimmerlim af en eller anden slags, men jeg valgte at lade det være. Ligesom jeg også valgte at lade som om, jeg ikke havde fået lidt sort sværte på fingrene, og sat lidt aftryk på det ene kort :-).
Måske man også kunne have brugt lidt dots ude i hjørnerne, for at give det lidt mere? Jeg synes helt sikkert farverne gør deres, på kortene. Og selvom kortene ER simple, er der noget andet over dem, end de clean and simple kort, jeg plejer at lave :-).

Mojo

Til sidst blev alle kort sat på sorte mats, der ligeledes også var stanset ud i diesne fra Love2Stamp, og sat på kortbasen. Ved at bruge 3D tape eller 3D puder, kunne man snildt have taget kortet lidt højere op ad stigen, hvis man kan sige det :-).

Ja. Kortene ER simple. Men de hjalp mig i gang. Når vi er uden mojo (eller i kreativitetslavvande, som jeg også kalder det) har vi brug for det simple, vi kan gå lige til, uden de store dikkedarer. De var nu også ganske hyggelige at lave :-).

Har du lyst til at se videoen? Så er den lige her:

 

Til kortene brugte jeg:
Cathrine Pooler sværter i farverne:
– Do-Si-Do
– Pucker Up
– Seranade
– Skylight
– Sauna
– Mandarin Spice
– Melon Ice
– Eucalyptys

Dies
 -I&O Rectangles
– Tillykke, lille
Begge fra Love2Stamp

Stempler
– Til dig, specialdesignet til SAM, forår 2022 i samarbejde med Three Scoops
– Tillykke og Hurra Three Scoops

– Versafine Clair i Nocturne
– Orange Tinsel Embossingpulver fra Ranger.

 

Jeg håber jeg har inspireret dig lidt.
Til vi ses næste gang, pas på dig selv
Maja

2 kommentarer

  1. Endnu flere skønne kort. Super farver. Elsker dem ❤️❤️❤️.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *