Ja ja, jeg ved det godt :-). Det er lang tid siden, der var SAM i september. Men det er altså først nu, du får at se, hvad jeg lærte ved en af de demoer der blev holdt.
Der er tidligere blevet vist skyggekort her på bloggen, og jeg har længe elsket Lavinia stemplerne. De kan “let” skabe et helt lille kunstværk -hvis man altså ved, hvordan man gør. Og det troede jeg altså jeg gjorde.
Eller det vil sige, jeg troede det ville være let, men jeg fik aldrig det udtryk frem, som jeg ønskede. Syntes, det blev mudret, og kedeligt. Men så mødte jeg Yvonne fra Papirdesign. Og det var en af de demoer jeg har stået stile ved længst tid -altså når man ser bort fra, at vende sig om, for at kigge efter fleres templer man har brug for :-D.

Jeg har brugt Gelli platen til at lave den første del af baggrunden. Til selve baggrundsfarven har jeg brugt Distress Oxide, det kom på med min “rullemarie 🙂 (hvad hedder sådan en rigtigt på dansk? Det hedder en “brayer” på engelsk. Lad mig det endelig vide, i en kommentar, så jeg kan blive klog :-). Inden jeg kom farven på Platen, lagde jeg en rund cirkel, for at maske til månen. Jeg blandede lidt Nuvo Shimmer Powder med lidt vand på min Glass Mat, og sprøjtede det ud på Gelli Platen med en “fanepensel”. Og her lavede jeg tidligere en fejl: Jeg byggede hele baggrunden op på Gelli Platen. Det gjorde jeg ikke her, og det betød en stor forskel. I stedet stemplede jeg med forskellige farver af Versafine Clair de blomster og andre baggrundsting der skulle pynte direkte på basen. Tekststemplet skulle ikke gå så meget igennem så der stemplede jeg lidt af på et stykke papir, inden jeg stemplede med et på basen.

Jeg tror også, at det betød meget, at jeg inden jeg begyndte at pynte kortet stemplede de skyggestempler der skulle dominere -som regel feerne ;-). Og først bagefter pynte kortet, og bygge effekterne og baggrundende rigtigt op. Jeg sværtede rundt om månen med Old Paper og sværtede derefter månen med Fossiled Amber.

Jeg tog en hvid tusch og gav lidt highlight hist og pist. Jeg fulgte vidst ikke nogen speciel plan, hvilket jeg nok burde have gjort, men synes det fungerede meget godt alligevel 🙂
Til slut sværtede jeg hele basen rundt, inden jeg satte basen fast på noget kvistkarton.

Det næste kort lavede jeg på samme måde. På intet tidspunkt forsøgte jeg at ramme så præcist med blomster og bladene. Det var meningen, at det skulle være lidt uden for rammen, og være lidt “hulter til bulter” :-).

Jeg bliver altid overrasket, hvor meget det kan ændre et kort, når man sværter rundt i hele kanten. Det er en god måde, at ramme kortet ind. Jeg bruger gerne to farver, den lyseste jeg bruger, kommer lidt ind på kortet, og den mørkeste passer jeg på, ikke rammer så langt ind.

Begge kort blev helt afsluttet, med lidt stickles på blomster og lidt af vingerne :-).
Når jeg ser på nogle af de gamle kort, jeg har forsøgt at lave med stempler fra Lavinia, eller andre skyggestempler, er det tydeligt, hvad demoer kan gøre. Her ser man det hele blive lavet fra start til slut, og skal bare suge til sig. Kurser kan naturligvis også en hel del, men der er der tit ophold i hvad der sker, da alle skal kunne følge med, da man arbejder med samtidig :-).
Har du set nogle demoer, som bare har sat sig hos dig? Bruger du nogen
Ting brugt:
- Sværter
– Fossiled Amber, Distress Oxide fra Ranger
– Old Paper, Distress Oxide fra Ranger
– Seedless Preserves, Distress Oxide fra Ranger
– Monarch, VersaFine Clair
– Twillight, VersaFine Clair
– Nocturne, VersaFine Clair - Stempler
– Lavinia (ukendt hvad stemplet hedder)
– CS1016 fra Marianne Design - Pulver
– Violet Brocade, Nuvo Shimmer Powder - Glimmer
– Frosted Lace Stickles fra Ranger
