Akvarelpulvere er en anderledes måde, at lave baggrunde og kort. Vi er vant til at bruge sværter, alcohol inks eller forskellige akvareltuscher. Men pulverne, der findes i forskellige forskellige versioner, kan også sagtens bruges i stedet for. Og samtidig kan de være med til, at give et helt andet udtryk.
De to pulvere jeg bruger i dag er fra Lindy’s Stamping Gang (Lindy’s Magical Shakers) og fra Nuvo (Shimmer Powder), og de har et skinnende skær.
For at lege med pulverne skal du bruge vand 🙂 -og du kan godt risikere, at blive lidt beskidt. Det er dog faktisk ikke så slemt, der er mange andre teknikker, hvor du bliver meget mere beskidt :-D!
I dag kommer jeg med 5 forskellige ideer til, at du kan bruge akvarelpulvere, til at lave forskellige baggrunde, og pynt til dine kort.
1. Akvarelpulvere som baggrund

Det første kort er lige ud ad landevejen. Jeg kom forsigtigt lidt pulver ud på akvarelpapiret, og sprøjtede derefter vandet på. Man kan hurtigt komme til at komme for meget vand på, så man skal passe på, og finde den rette mængde, for at få det udtryk frem, som man ønsker. At farverne begynder at løbe, kan naturligvis også være med til at give nogle fantastiske udtryk.
For at bremse at det løb for meget, brugte jeg min varmepistol, for at tørre baggrunden hurtigere, efter jeg havde komemt alle farverne på.
Inden jeg gik videre, stansede jeg tillykke-dien fra Love2Stamp ud i 3 stykker i sort karton, og limede dem sammen, så de fik en 3D-effekt. Hjertet fra Dixi Craft skal jeg ud i det der specielle “spejlkarton” (hvad er det rigtige navn her, haha?).

Baggrunden, som i mellemtiden var blevet helt tør, stansede jeg herefter ud med Double Stitch fra Crea-Nest-Lies, limede hjertet på med bogbinderlim og limede herefter udstansningen med tillykke ovenpå. Jeg syntes, at kortet blev lidt fladt, og satte 3D-tape bagpå, inden jeg stansede en mat ud i sort karton. Jeg brugte gang større rammedie, fra det samme sæt som før, så jeg vidste, det passede i størrelsen. Jeg kom dobbeltklæbende tape bagpå, og satte det herefter fast på en kortbase :-).
2. Akvarelpulvere med husholdningsfilm

I princippet er denne teknik det samme som den første. Og så alligevel ikke. Her har du mere medbestemmelse over, hvor farverne lander.
Jeg arbejdede her med èn farve ad gangen, og kom lidt akvarelpulver ud på min glas plade, og sprøjtede lidt vand på. Jeg tog så husholdningsfilmen, og krøllede det meget, meget løst sammen, og dyppede i farven. Herefter dyppede jeg filmen med akvarelpulver over på akvarelpapiret, sådan lidt hist og pist.
Modsat det første kort brugte jeg min varmepistol mellem hver farve, og ikke helt til sidst. På den måde bremsede jeg lettere at det løb (selvom der ikke kom så meget vand på kortet i denne teknik), og jeg havde den større kontrol.

Jeg brugte et nyt stykke film til hver af de tre farver jeg brugte på baggrunden. Jeg kunne sikkert have foldet lidt om, så filmen blev brugt lidt mere miljørigtigt.
Denne tillykke-die, fra Three Scoops, stansede jeg ud i en lilla/lyserød version af spejlkartonen.
Jeg brugte det samme diesæt, og den samme teknik til mat, som før, men besluttede at holde kortet fladt. Da der sker så meget, pga. pletterne, syntes jeg ikke der skulle så meget pynt på her, så det er holdt helt simplet :-).
3. Akvarelpulvere som fokus med die

Denne teknik minder meget om #1. Fremgangsmåden er derfor den samme, på nær at jeg tørrede efter hver farve. Der fandt jeg hurtigt ud at, jeg på den måde også kunne tilføje mere af en farve, og på den måde kontrollere lidt mere end jeg gjorde ved #1.
Vand genaktiverer godt nok farven, men synes faktisk det gik ok :-), når blot jeg passede lidt på 🙂
På dette kort er det måske lidt mere tydeligt, at der er flere farver i en farve. Det er den effekt nogle akvarelpulvere har. Jeg brugte fx. ikke nogle blå farver på denne baggrund, men alligevel er der lidt blåt i. Denne effekt er jeg helt vild med!

Det kan godt være, at jeg godt kan lide, at kontrollere og synes det er rart, når jeg lettere kan bestemme hvad der sker, men det er også fedt, at man ikke aner hvad der sker, og hvor meget effekt der “titter frem”.
Og her bliver det faktisk lidt flovt -for jeg kan ikke huske, om jeg brugte akvarelpapir eller almindelig hvidt karton til udstansningen af dien fra Love2Stamp. Men uanset hvad jeg brugte, stansede jeg 2 stykker ud, og brugte det guldfarvede pulver på et tredje helt stykke akvarelpapir. Jeg sørgede for, at det var helt tørt, inden jeg stansede stykket ud, og satte herefter de 3 stykker sammen, og passede meget på, at jeg huskede at få det farvede stykke øverst 😉 (jo, jeg tjekkede flere gange, haha).

Igen brugte jeg diesættet fra Crea-Nest-Lies, inden jeg brugte 3D-tape til baggrunden. Baggrunden kom på matten, som blev sat fast med dobbeltklæbende tape.
4. Akvarelpulvere som farvelægning

Denne teknik har jeg brugt tidligere en gang før, i en live på Facebook. Ideen mener jeg at have fået fra Simon Hurley, og er en hel fantastisk nem måde at farvelægge stempler på!
Da jeg vidste, at der ville komme en masse udklipning (såkaldt fuzzy cutting), valgte jeg nogle forholdsvis nemme stempler at klippe ud. Om du vælger nogle mere detaljeret kunne kun gøre det endnu federe, hvis du har tålmodigheden til at klippe så præcist. Måske du har en die du kan bruge sammen med dit stempel? Uanset fandt jeg stempelsættet fra Woodware Craft Collection frem med det samme. Men jeg brugte den dog ikke endnu
Selvom min Versafineclair sagtens går med vand, synes jeg hurtigt den bliver udvasket, når der bruges lidt for meget vand.
Derfor brugte jeg først mine akvarelpulvere.
Jeg startede med den røde og lilla farve, og brugte to forskellige stykker akvarelpapir. Pulveret kom på, og vandet sprøjtet ovenpå, og så tørret. Dette gentog jeg så også med den grønne farve på et tredje stykke. Mens jeg var blev helt sikker på, at stykkerne var helt tørretørrede helt igennem, spiste jeg frokost og gik tur med hunden. Det er rart at få lidt frisk luft også, en gang i mellem :-).

Så fandt jeg to forskellige størrelser blomster fra stempelsættet frem, og stemplede i de tre farver.
Bagefter stemplede jeg også bladene. Jeg havde en ide om, at bladene kun skulle være grønne, men syntes faktisk at det så meget fint ud, med flere farver :-).
Så klippede jeg det hele ud, og gik i gang med ligge dem op på baggrunden. Jeg indså dog hurtigt, at mine almindelige str. kort var alt for små til min ide, og derfor stansede jeg slimlinerammen fra Three Scoops ud (en en gang større i sort).

Med den størrelse var det nemmere, at sætte det op. Jeg satte bladene fast med bogbinderlim på alle blomster, inden jeg besluttede hvilke der skulle side med 3D- puder. Og så satte jeg dem fast. Tillykke stemplet, også fra Three Scoops, blev stemplet på det udstansede Banner fra Nellie Snellen, og sat fast med en 3D-pude i midten, og en klat bogbinderlim i hver side :-). Det hvide stykke blev sat fast på den sorte mat, og det hele sat fast på slimlinekortbasen.
Jeg ved ikke, hvad der skete med de to røde pletter på det hvide stykke. Det er lidt ærgerligt, men det er hvad der sker, når man arbejder med sådanne ting. Jeg valgte at trykke på pytknappen og startede ikke forfra på kortet. Det var nemlig helt færdigt, da jeg opdagede det. Måske der var lidt pulver og vand tilbage på glaspladen? Eller også har noget af pulveret smidtet af til mine fingre, og jeg har ikke været opmærksom.
5. Akvarelpulvere med rammefokus

Jeg var faktisk ikke sikker på, om jeg ville kunne med denne die. Tidligere har jeg jo kæmpet lidt med de der svirldies. Her var det heldigvis nok, med et ekstra stykkepapir som pres. Men jeg er lidt for hurtig i forklaringen ;-).
Fremgangsmåden er den samme, hvor jeg brugte en farve ad gangen, og tørrede i mellem hver farve. På dette kort ønskede jeg et lidt mere sart udtryk, og jeg brugte derfor kun lyse farver, og så den der fantastiske pinke! Da jeg var helt sikker på, det var tørt, stansede jeg det ud med Swirl Frame fra Dixi Craft.

Eftersom jeg vidste, jeg ikke ville bruge sort mat til dette kort, skar jeg et stykke hvidt karton i samme størrelse som udstansningen ud, for at gøre klar til at lime det fast. Og her var det virkelige tungen lige i munden! Og nej. Jeg ramte ikke præcist. Derfor klippede jeg forsigtig med min saks bagefter, hvilket faktisk var helt ok :-).
Stemplet er et af min mors gamle fra Scrapfactory. Det blev stamplet på et stykke hvidt karton, og skåret ud, så det blev lige. Jeg brugte her efter de to akvarelpulvere i pink og guld, og dryssede lidt på glaspladen, og sprøjtede med vand. Herefter kørte jeg kanterne af stykket med teksten igennem, for at danne en ramme i samme farver som svirludstansningen. På den måde forbinder jeg hele kortet :-).

Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle sætte teksten fast med 3D, men syntes det ville være synd, at rammendien forsvandt på den måde. Derfor er det hele limet fast med bogbinderlimen (ja. Det tager lang tid med rammedien, men det er det værd :-).
Det hvide stykke karton blev deri mod sat fast med 3D-tape på kortbasen.
Det var mine 5 bud på, hvordan man kan bruge akvarelpulvere. Har du prøvet nogle af dem af? Arbejder du selv med akvarelpulvere? Har du nogle andre ideer? Jeg tænker også, det kunne være sjovt, at prøve det af med andre dies :-).
Ting brugt:
- Dies
– Double Stitch fra Crea-Nest-Lies
– Tillykke -Lille fra Love2Stamp
– MDO132 (Hjerte) fra Dixi Craft
– SD174 (Banner) fra Nellie Snellen
– TSCD0035 (Slimeline Ramme dies) fra Three Scoops
– TSCD0003 (Tillykke) fra Three Scoops
– MDL046 Swirl Frame fra Dixi Craft - Stempler
– Tillykke (5 Forskellige) fra Three Scoops
– Build Blooms Amanda fra Woodware Craft Collection
– Ønsker dig en dejlig dag fra Scrapfactory - Akvarelpulvere
– Catherinee Pines Green -Lindy’s Magical Shakers fra Lindy’s Stamp Gang
– Glittering Gold -Lindy’s Magical Shakers fra Lindy’s Stamp Gang
– Alpine Ice Rose -Lindy’s Magical Shakers fra Lindy’s Stamp Gang
– Catherine Wheel – Shimmer Powder fra Nuvo
– Falling Leaves – Shimmer Powder fra Nuvo
– Atlantis Burst – Shimmer Powder fra Nuvo
– Golden Sparkler – Shimmer Powder fra Nuvo
– Cherry Bomb – Shimmer Powder fra Nuvo
– Violet Brocade – Shimmer Powder fra Nuvo
– Magnolia Magenta Gold – Lindy’s Magical Shakers fra Lindy’s Stamp Gang
Til vi ses næste gang, pas på dig selv
Maja

Endnu et skønt indlæg, du har næsten fået mig overtalt til at blive nasset. 😉❤️❤️
Tak <3
Lige netop denne teknik bliver man ikke så snasket af, men jeg synes du skal prøve 🙂
Super flotte kort. Tusinde tak for beskrivelsen
Tak <3
Jeg håber det kunne inspirere dig lidt :-).