SAM september 2023 -del 1

Dem der kender mig ved, at jeg i november mistede min mor. Hun døde meget pludselig, og ingen af os var forberedt på, at hendes tid hos os allerede var forbi.
Jeg har været så heldig, at dele den kreative hobby med min mor, det var faktisk mig, der introducerede hende til scrapbooking. Jeg synes at kunne huske, hun tidligere havde lavet en smule kort, men mest husker jeg, at hun syede perler.

Eftersom vi delte scraphobbyen, har det været ganske naturligt for os, at vi også har været afsted sammen. Både på forskellige crops, men en enkelt gang også til Sverige, for at snolde scrap. Det var en dejlig tur. Vi var kun afsted nogle timer, men vejret var med os, og vi havde en dejlig dag. Vi talte også om, at tage en tur til London, men det nåede vi aldrig, og nu er det for sent.

Vores faste tradition to gange om året, har længe været Scrap-a-Mania. Vi spurgte aldrig rigtigt, om vi skulle afsted. Der var aldrig tvivl. Kun de sidste par år, hvor min økonomi har været skrøbelig, talte vi om, hvor vidt vi skulle afsted eller ej. Heldigvis fik vi en tur til SAM i efteråret 2022.

Jeg troede faktisk ikke at jeg skulle afsted i år, jeg har ikke haft pengene, og får at være ærlig, har jeg slet ikke været sikker på, jeg var klar. SAM var noget mor og jeg havde sammen.

Når man er i dette fantastiske univers , møder man også en masse dejlige mennesker. Og igennem mine lives på Facebook, mødte jeg en, som altså syntes, at jeg skulle afsted til SAM. Hun gav mig billetten i fødselsdagsgave. Vi havde aldrig mødt hinanden. Hun havde kun fulgt mine lives. Så jeg skulle altså afsted på SAM -uden min mor. Jeg var klar over, at det ville være svært, at tage afsted. Jeg vidste, at det ville blive hårdt, og at jeg ofte ville blive mindet om, hvor stor en del af mig, min mor har været.

SAM september 2023

Som tidligere fortalt synes jeg det er lidt svært at begrænse mig, når jeg skal pakke. Denne gang skulle jeg ikke blot begrænse mig, og pakke. Jeg skulle også først sortere nogle af de ting jeg arvede fra mor. Jeg var klar over, der var noget, jeg sikkert kunne bruge dernede, så jeg ville gerne have det med. Og så ville mor på den måde, også være med. Og dèt var svært! Ikke så meget pga. sorgen, for har kigget på det mange gange, men fordi det var (og stadig er) et stort rod! Mor skrev ikke ned, hvor tingene var fra, og det er vigtigt for mig at vide. Primært fordi jeg gerne selv vil holde styr på det, men også fordi jeg ikke ønsker at støtte “Kinaskrammel”. Og selvom jeg har fået meget hjælp fra andre dejlige scrappere i Scrapsisters, til at fastslå producenter og navne på tingene, er jeg slet ikke færdig. Men det tager jeg hen ad vejen. For det kræver virkelig overskud.

Og det var egentlig ikke fordi, jeg havde pakket særlig meget, men er du gal, det fyldte meget! Når man pakker i  stablekasser og artbins, kan man ikke mingelere så meget rundt på tingene, så jeg havde svært ved, at få plads til det mest nødvendige. Som jo viste sig ikke at være så nødvendigt, men det indrømmer man jo nødigt haha. Jeg var så heldig, at min kæreste skulle gå samtidig med mig, så han hjalp mig ned med tingene. Ellers skulle jeg nok have gået 3 gange. Vi bor på 2. sal, så der er masser af motion i at skulle afsted på crop :-).

Noget, der ikke er særlig mange i scrapverden der ved er, at jeg er en spade til at finde vej! Jeg kan fare vild i mit badekar med GPS sat til, og det er ganske normalt, at folk spørger, hvor mange gange, jeg kørte forkert, når jeg skal nye steder hen.
Det skete også denne gang. Jeg havde sat min telefon til som GPS, og sat Sorø Hallen til, og et stop til hos Marianne, som jeg skulle hente og have med. Jeg havde bare glemt, at sætte Mariannes adresse til som første stop, så GPS’en viste mig hele vejen til Sorø, inden den skulle tilbage til København. Hvor sent jeg opdagede det? Lidt under 30 minutter fra Sorø. Jeg kommer selv fra Hillerød, så jeg var lidt over halvvejs haha. Så jeg måtte pænt finde en afkørsel, sætte GPS’en rigtigt til, og køre mod Marianne. Suk… Det gik også fint, lige indtil det gik op for mig, jeg havde taget afkørslen den forkerte vej, altså MOD Sorø igen. Jeg fik vendt bilen (Via afkørsel, bare rolig, lavede ikke en uvending på motorvejen ;-)), og fundet Marianne :-). Vi ankom ca. 40 minutter senere, men nåede alligevel det vi skulle (næsten ;-)).

Til at starte med gik vi den traditionelle lille runde, hvor man lige skal se, hvad de forskellige butikker har med. Jeg kiggede dog ikke så meget, som jeg plejede, da jeg jo ingen penge havde at bruge (på det tidspunkt, i hvert fald). Marianne faldt hurtigt over et æskekursus hos Shop-Kreativ, som hun overtalte mig til, at tage med til. Det har jeg ikke prøvet før, så var faktisk lidt nervøs ved tanken. Det skulle vi først til om søndagen kl. 13, så der var tid endnu, til at kigge og være kreative:-).

En af konkurrencerne på dette års SAM var, at man skulle lave et LO med et billede fra da man var 18 år. SAM holdt nemlig 18 års fødselsdag i år, og der var derfor også kagekoner, da vi kom (nøj, det var lækkert :-)). At finde et billede fra dengang viste sig, at volde mig lidt besvær. De få (ca 3 stk) jeg havde var ikke særlig gode, og ikke nogen jeg faktisk havde lyst til at scrappe. Men jeg tog dem alligevel med, sammen med nogle flere, hvor jeg var lidt ældre. Jeg havde også lidt flere billeder med af min mor, og af mig som lille, men fik ikke brugt nogle af dem. Jeg glæder mig dog til at “lege lidt” med dem.

Det viste sig, at jeg slet ikke havde medbragt det rigtige papir. Jeg syntes faktisk det var kedeligt. Det syntes jeg ikke, da jeg pakkede. Jeg har ikke været så glad for papir længe, da jeg ikke rigtig har scrappet så meget, de sidste mange år, men mere har gjort det i kort. Jeg savner dog at scrappe, så håber at få brugt nogle af de gamle billeder fra mor. Jeg oplever desværre ikke så meget selv, så der bliver ikke rigtig taget billeder.
Heldigvis var Marianne så sød, at donere et papir, der passede til nogle af de 6×6 ark jeg havde, og så gik det lidt op, en den højere enhed :-).  Jeg legede først med tanken om, både at bruge et “ungt billede” og et hvor jeg var et par år ældre. Altså 17/18 og så 22/23, og så lade overskriften var “18 +Moms”, men billederne passede slet ikke sammen! Så jeg måtte give mig, og bruge et af de dårlige billeder alene, og scrappe en hyggeaften med en daværende kollega :-). Hende har jeg for øvrigt ikke talt med i… 20-25 år, vi hyggede os på vores vagter sammen, hvor vi citerede Spice Girls på bonerne fra kasseapparatet haha.

De små stykker 6×6 papir blev skåret i mindre stykker ved hjælp af dies (jeg tror jeg brugte I&O Rectangles fra Love2Stamp). og klippet lidt til, i den ene side. Man ville ikke se det fra alle sider, sådan som billedet skulle sidde alligevel. Både tallene og bogstaverne blev ligeledes også stanset ud men i 3 eksemplarer: 2 i hvide, og en i guldfarvet “spejlkarton”. Derefter limede jeg det sammen, så det fik en 3D-effekt. Og de små bogstaver? Det var virkelig træls, at sidde med? Bogstaverne er super fine, de er søde, og de passer ind i det meste, men de er skisme også små!   Det krævede lidt “tungen lige i munden” flere gange. Især med bollen over “唑et og ” ‘ ” i stedet for at skrive “er”. Men det var et valg jeg tog, da jeg syntes det lød mere som mig :-). Bogstaverne blev limet fast på udstansninger lavet med dies fra Three Scoops, hvor skyggen blev stanset i hvidt karton og toppen i blomstret 6×6 papir fra samme blog som det andet, jeg havde brugt. Det blomstrede papir satte jeg fast med 3D-tape.
Det er sjældent jeg skriver journaling på min LOs, men det syntes jeg trods alt, skulle med her. Derfor skar jeg nogle strimler med diesne fra Simple and Basic.

Jeg syntes det ville se lidt tomt ud, bare at sætte journalstrimlerne på. Derfor skal jeg to cirkler med dies fra Love2Stamp, en i hvid, og en i det samme blomstrede papir fra før. Så fik jeg også brugt lidt rester :-). Igen satte jeg “toppen” på med 3D-tape. Strimlerne blev limet fast med bogbinderlim. De store stykker af papir fik noget dobbeltklæbende tape, og jeg begyndte at sætte fast. Ito-garnet er ikke limet fast, men sidder kun fast i det dobbeltklæbende tape, der sidder nedenunder det. Blomsterne, er også er fra en die, jeg husker dog ikke hvilken, er stanset ud i et tredje stykke papir fra samme blok. Man ser det måske ikke, men der er små noder på :-). Det syntes jeg passede godt til Spice Girls-delen :-). “Knopperne” til blomsterne stansede jeg ud i det samme guldkarton som bogstaverne (jubii, rester brugt :-).

Inden jeg begyndte at lime fast overvejede jeg, om der skulle sværtes noget. Men besluttede mig for, at det ville være synd. Nogle gange er den lidt “renere” stil ok :-). Jeg overvejede faktisk også at distresse kanterne med sådan en distresser. Men igen, syntes jeg det ikke ville gøre noget godt :-). For at slutte det lidt af, kom jeg lidt nyindkøbte rhinestones hist og pist.

 

Den anden konkurrence var et kort efter en skitse. Normalt har jeg det ok med skitser, for selvom det er temmelig fastlagt hvad du skal, skal man jo stadig fortolke skitsen til sin egen stil. Og jeg har længe haft lysten til at prøve, at lave et Laviniakort som et shakerkort. Selvom vi havde været der i mange timer efterhånden, skulle vi jo også bruge tid på at spise. Derfor sad vi jo ikke hele tiden ved vores pladser. Og man skal jo også lige lidt rundt at kigge ;-). Det var jeg dog ikke så meget i år, da pengene er ikke eksisterende, og jeg derfor havde købestop. Jeg holdt det dog ikke helt, men ringede faktisk hjem, og spurgte først :-). Jeg endte med at bruge en procentdel af hvad jeg plejer at bruge, er ret stolt! Men hvorfor nu vrøvle om det tænker du måske? Fordi det ene køb var et nyt Laviniastempel :-). Jeg ELSKER ugler, så hvordan kunne jeg ikke købe en af dem?
Klokken var ved at være ret mange, på det her tidspunkt, og der er alligevel en lang køretur fra Sorø til Hillerød (og vi ved jo allerede, hvor “god” jeg er til at finde vej… Det gik nemlig også galt på vej hjem, men det var altså ikke min skyld! GPS’en viste til højre, men “sagde” venstre, og så gjorde jeg hvad der blev vist, efter at have gået lidt i panik, haha).

Derfor gik jeg i gang med at måle af til et kort, hvor der var plads til, at uglen kunne være på baggrunden. Vinduet til shakerdelen, og strimlen til “tillykke” skar og klippede jeg ud i hånden. Og her kunne jeg godt mærke, jeg var træt og temmelig brugt… Jeg har lavet tonsvis af shakerkort før, og det er langt fra alle I har set her på bloggen. De fleste har jeg lavet til de lives jeg har holdt. Men jeg kunne simpelthen ikke gennemskue, hvordan jeg skulle gøre! Jeg blev mere og mere forvirret, jo mere Marianne prøvede at forklare mig, hvad jeg skulle, og hvordan, og forstod dårligt nok, hvad hun mente med tapen og acetaten. Det er lidt vildt, hvad træthed (og psykisk sårbarhed) kan gøre for ens koncentration og forståelse! Og jeg er faktisk ikke helt sikker på, jeg var helt med, selvom jeg sagde “Nåh, ja!”, da hun igen prøvede at forklare mig det. Men alligevel gik jeg videre og fandt min Gelli Plate og mine Catherine Pooler, og gik i gang. Jeg brugte ligeledes også Nuvo Shimmer Powder i lilla og guld, for at få lidt glimmer til effekten. Både vinduet og strimlen til teksten holdt jeg i lidt mere afdæmpet lilla og mere guld, for at de stod lidt mere ud.

Og så var det faktisk tid, til at køre hjemad. Så vi ryddede lidt op, og det jeg havde leget med vand, kunne tørre til om søndagen :-).
Da vi kom om søndagen (hvor jeg faktisk kørte den rigtige vej :-p), kunne jeg så gå direkte i gang med at stemple kortet på kortet. Jeg havde en ide om, at der skulle være en illusion om, at kortet var skåret ud af det samme  stykke pyntede karton. Så vinduesdelen blev sat meget præcst fast med maskingtape under “vinduesdelen”, inden jeg gik i gang med at stemple “pynten”. Skulle jeg gøre det samme i dag, havde jeg både stemplet med og uden vinduesdelen (og stadig masket, hvor uglen skulle sidde). Det ville give et lidt mere fuldendt udtryk. Kigger man rigtig efter, er der også steder, hvor stemplet ikke har fået rigtigt fat, selvom jeg prøvede flere gange.

Uglen blev stemplet i sort Versafine Clair, ligesom den største pynt til venstre, og bagefter tegnet lidt over med en Spectrum Noir Sparkle i Clear. Tekststemplet, der kun er brugt, for at give lidt mere dybde, blev stemplet hist og pist med Versafine Clair Morning Mist.

Og i dag havde jeg ingen problemer med shakerdelen. Nu gjorde jeg det bare, som jeg har gjort så mange gange før. Eftersom jeg jo allerede havde stemplet noget, så skulle jeg passe på, at sætte det lige på. Det lykkedes så ikke rigtig, desværre. Men det er ok :-). Det kunne have været meget værre. Måske skal jeg prøve at bruge lidt bogbinderlime næste gang, så jeg kan rykke lidt rundt på det? Eller shakermixen vil jo så nok sidde lidt fast i limen…
Hele herligheden blev sat fast på en kortbase (som jeg fik hjælp til at regne ud), og jeg nåede at aflevere kortet inden kl. 12, hvor deadlinen var. Jeg nåede dog ikke, at holde “fri” så længe. Marianne havde andre planer. Men det bliver i det næste indlæg ;-).

Eftersom jeg koncentrerede mig om, at kreere, fik jeg ikke skrevet noget ned, at det jeg brugte. Det er derfor ikke alt, jeg har nævnt her i indlægget. Det er ikke fordi jeg glemmer nogen, eller noget.

Var du med på SAM?

Til vi ses næste gang, pas på dig selv
Maja